Hvad er det bedste ved at bo i Tranbjerg J - med dine ord?
“Det bedste er, at Tranbjerg stadig føles lokalt, samtidig med at vi har gode indkøbsmuligheder og nem adgang til både motorvejen og Aarhus.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Tranbjerg J til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Tranbjerg Sø og Østerby Skov. Det er et dejligt område, hvor man kan gå en tur, få lidt ro og natur og næsten glemme, hvor tæt man egentlig er på Aarhus.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“At jeg er arbejdsom, hjælpsom og fuld af idéer. Jeg har svært ved bare at sidde stille – der skal helst ske noget, og jeg går gerne hele vejen med de ting, jeg tror på.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Heste, familien og et projekt, der begynder at lykkes. Så skal der faktisk ikke ret meget mere til.”
Hvem i Tranbjerg J vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“De mennesker i Tranbjerg, som stadig tager sig tid til at hilse, hjælpe hinanden og få området til at føles lokalt. Det betyder mere, end man lige tænker over i hverdagen.”