Torsdag kl. 18:00 var scenen sat på Grønløkke Stadion, da Dolbergs Disciple sendte VSK Aarhus hjem med et 2-0-nederlag.
Derfor var det også en glad og tilfreds spillende træner for Dolbergs Disciple, Asger Kjeldahl, der udtalte sig til VORES Tranbjerg J efter kampen.
“I dag spillede det bare perfekt. På trods af at de havde bolden en smule mere end os i starten, var vi bedre, når vi så havde bolden. Det er tydeligt at se, hvor langt vi er kommet ved kampen i dag. Stolt træner,” siger Asger Kjeldahl og uddyber, hvad der lykkes.
“Forsvaret fungerede som minører, og var gode til at gøre deres farlige situationer ufarlige. Til gengæld havde de mulighed for nogle skud udefra, men de havde kun to udfald. Enten skød de forbi målet, eller også blev den grebet af Bertram på målet.”
Kjeldahl fortæller også, at der var mange spillere der trak stemmer, hvilket vidner om holdpræstationen:
“I omklædningsrummet fordelte stemmerne sig nogenlunde ligeligt, hvilket især understreger dagens kamp. Kæmpe holdindsats, og god holdånd.”
Dolbergs Disciple-spiller, Vincent Gasse, giver også sin reaktion på kampen:
“Alt i alt en meget solid kamp fra hele holdet, vi står godt defensivt i gennem størstedelen af kampen og kommer også frem til gode chancer på den anden side af banen. Det skal dog siges at vi kunne have været mere kyniske i vores afslutninger foran målet.”
På onsdag den 27. september møder Dolbergs Disciple Fuglebakken KFUM (3). Kampen fløjtes i gang klokken 18:00 på Ellehøjskolen.
Kampens resultat:
2-0
til
Dolbergs Disciple
Række: HERRE C2 (+16) 7M
10' | 1-0 | Jonas Knudsen |
35' | 2-0 | Mathias Starup-Kjærgaard |