21-årig anholdt i Tranbjerg J efter groft overfald i Aarhus

dato

En 21-årig mand blev onsdag aften kl. 19.05 anholdt på en adresse i Tranbjerg J af Østjyllands Politis Specialpatrulje. Han er sigtet for et groft overfald på en 26-årig mand, der fandt sted på Lille Torv i Aarhus C omkring kl. 02.50 natten til søndag.

Under overfaldet blev den 26-årige mand slået flere gange i ansigtet og nikket skaller, og gerningsmændene frarøvede ham hans AaB-jakke. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kort tid efter overfaldet, men gerningsmændene var forsvundet ved politiets ankomst.

Den 21-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.00 med henblik på varetægtsfængsling. Han er sigtet for røveri, subsidiært for vold og ulovlig tvang i relation til en idrætsbegivenhed, med henvisning til § 81 g i straffeloven. Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre til grundlovsforhøret.

Østjyllands Politi har identificeret de tre formodede gerningsmænd og opfordrer de to andre til at melde sig selv. Politiet har ingen yderligere kommentarer til sagen.

Kilde: Østjyllands Politi