Vær med til at skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med handicap - søg nu som vikar på Bocenter Tranbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at bidrage til at mennesker med handicap kan nyde et godt liv med en rig og meningsfuld hverdag? Er du på udkig efter en fleksibel ansættelse? Vil du have indflydelse på dine arbejdstider? Søger du værdifuld erfaring til dit CV gennem arbejde med mennesker på et bosted? Så kan vi tilbyde dig en plads i vores kompetente og tværfaglige team på Bocenter Tranbjerg, hvor professionalisme, anstændighed og samarbejde er i højsædet.

Om jobbet:

Da flere af vores kolleger har afsluttet deres uddannelser og derfor forlader deres studiejobs, har vi nu brug for nye kolleger til afløsning og vikararbejde. Vi tilbyder både et fast antal timer og/eller midlertidig ansættelse. Ansættelsesformen og antallet af timer vil blive aftalt individuelt med dig - det kan være en tidsbegrænset ansættelse eller en ansættelse med et fast, men lavt antal timer. Vi har også brug for personale til vikardækning, hvor man kan træde til med kort varsel. Uanset vil du blive ansat til at varetage afløsnings- og vikaropgaver. 

Hvis du er studerende og ønsker praktisk erfaring fra dit studiejob, eller hvis du simpelthen har lyst til at engagere dig i det pædagogiske arbejde med vores dejlige beboere, så har du her muligheden!

Arbejdstiden er fordelt på dag-, aften og weekendarbejde hele året rundt. Dine arbejdstider ligger i tidsrummet 6.30-23.15. Begge huse har tilknyttet fast vågen nattevagt.

Om målgruppen du skal arbejde med:

Bocenter Tranbjerg er et døgndækkende tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning samt eventuelt andre funktionsnedsættelser eller diagnoser. På Tranbjerg arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for at borgerne kan mestre livet ud fra deres formåen, behov og ønsker. Bocenter Tranbjerg består af fire huse og et aktivitetscenter. De ledige stillinger er i hus 4 og 5.

Hus 4 er et botilbud for 4 voksne. Det er et varigt botilbud efter §108 i serviceloven. 3 af de 4 borgere har intern dagbeskæftigelse i huset. Der er en forholdsvis høj normering både dag og aften, for at sikre at borgerne har den bedst mulige ramme for livsmestring. Udadreagerende og selvskadende adfærd kan opleves i huset, hvis borgerne opnår kontroltab. Vi arbejder konfliktnedtrappende og fokuserer på et sundt, sikkert og fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. 

Hus 5 er et botilbud til 6 borgere, efter §85, hvor der er en lav normering. Borgerne klarer det meste selv, og er afsted i daglig beskæftigelse. Der er behov for støtte til at indgå i de sociale rammer i borgernes eget hjem.

Din profil:
Det er en fordel med erfaring med at arbejde med voksne med funktionsnedsættelser eller at have arbejdet med mennesker i en omsorgsrolle. Vi sørger for grundig oplæring inden du forventes at kunne arbejde mere selvstændigt.

Det er vigtigt du som person er:

  • god til relationer med andre mennesker
  • ansvarlig og troværdig
  • struktureret og tydelig i din kommunikation.
  • psykisk robust
  • rummelig og anerkendende overfor borgerne

Det er derudover vigtigt at du udstråler ro og tager ansvar for og medvirker til et godt arbejdsmiljø. En stor del af dit arbejde er samarbejde med kolleger og pårørende til borgerne i husene. Derfor er din evne til at koordinere din arbejdsindsats og samarbejde bredt helt afgørende for at lykkedes i jobbet.

Det er et krav for at løse opgaverne i jobbet at du kan tale, skrive og læse dansk.

Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os fordi: 

•    Du kommer til at arbejde med en udfordrende og spændende målgruppe, hvor din indsats er med til at gøre en forskel hver eneste gang du er på arbejde.
•    Du får engagerede, fagligt velfunderede og reflekterende kollegaer, samt nærværende ledelse. 
•    Du bliver en del af en personalegruppe med tætte relationer og højt til loftet.
•    Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø. 
•    Du får en høj grad af selvstændighed, kompetence og ansvar i arbejdet. 
•    Du får ordnede løn- og ansættelsesforhold.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Deltid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Torben Hansen på telefon 41856570. I Torbens ferie i uge 30-32 kan du istedet kontakte afdelingsleder Katarzyna på 29388667. Oplys, at det er job som vikar eller afløser i hus 4 og 5 du gerne vil høre mere om.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  12-08-2024
 
Om os
Bocenter Tranbjerg er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle arbejder i samme retning. 
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

12-08-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Trankærgårdsvej 108, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084070

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet