BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Uddannet pædagog, pædagogisk assistent, SOSU-hjælper eller SOSU assistent søges til stilling som fast vågen nattevagt til Hus 2 og Hus 3 på Bocenter Tranbjerg. Stillingen er på 30-33 timer om ugen pr. 1. april 2024.
Du bliver en del af et team på 2 faste nattevagter, der hver har et fast vagtrul med 5 - 2, og på den måde supplerer hinanden.
Målgruppen du skal arbejde med:
Hus 2 er et botilbud for unge voksne udviklingshæmmede efter Servicelovens §108. Her bor 6 beboere med en udviklingsalder fra 3 måneder til 4 år og som alle har brug for massiv støtte, herunder behov for hjælp til personlig pleje.
Hus 3 er et bofællesskab for voksne udviklingshæmmede med forskellige handicaps, hvor der ydes bostøtte efter Servicelovens §85. Her bor i dag 6 mænd og en kvinde i alderen 30-60 år. Borgerne er meget forskellige med individuelle støttebehov, herunder behov for hjælp til personlig pleje i forskellig grad.
Beskrivelse af kerneopgaven:
Du har i alt ansvaret for 13 beboere med varierende behov for tilsyn og hjælp til eks. Bleskift og forflytninger om natten. Få borgere kan få epileptiske anfald. Ved bleskift, forflytninger og epileptiske anfald, tilkaldes nattevagt fra andet hus. Afvigelser dokumenteres og ved overlap gives observationer og oplevelser videre til dagvagter.
Den sundhedsfaglige indsats har stort fokus indenfor vores område, så det er derfor vigtigt du også kan se dig ind i den del af opgaven.
Der indgår også praktiske opgaver i arbejdsbeskrivelsen. Der er rengøringsopgaver, tøjvask, klargøring af morgenmad og evt. medicinhåndtering.
Der vil være grundig oplæring.
Vi søger en kollega der:
- Er villig til at arbejde med din egen faglige og personlige udvikling
- Har vilje, mod, overblik og intuition
- Er tydelig i sprog og handling
- Er loyal, engageret og ansvarlig i din professionelle fremgang
- Kan tage lederskab på opgaveløsningen, herunder tage ansvar for at udarbejde den skriftlige dokumentation
- Kan tilrettelægge dit arbejde på baggrund af borgerens funktionsniveau og fastholde fokus på udviklingsområderne
- Kan arbejde anerkendende og relations orienteret
- Er troværdig i forhold til borger, pårørende og kolleger
- Tager ansvar for og medvirker til et godt arbejdsmiljø
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et job:
- Med indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsgange
- En høj grad af selvstændighed, kompetence og ansvar i arbejdet
- Med klare og gennemskuelige rammer for borgere og ansatte
- Med åbne, engagerede og reflekterende kollegaer
- Med kollegaer i udvikling og med fokus derpå
- Med en udfordrende og spændende målgruppe
- Hvor din indsats er med til at gøre en forskel
- Ordnede løn og ansættelsesforhold
Bocenter Tranbjerg består af i alt 4 døgndækkende tilbud. I de 2 andre huse er der tilknyttet vågne nattevagter, så der i alt er 3 nattevagter på arbejde ad gangen. 4 gange om året mødes alle nattevagter på Bocenter Tranbjerg til fælles nattevagtsmøde. Til samtalen vil vi komme nærmere ind på dette.
Vores grundlag:
På Bocenter Tranbjerg ønsker vi at understøtte to fundamentale behov i ethvert menneskes liv; støtte til at klare hverdagen på egne præmisser og frihed til at leve et liv på egne betingelser. Formålet er at udvikle og vedligeholde borgernes evne til at fungere optimalt i hverdagen samt at kompensere for den nedsatte funktionsevne. Der er en særlig opmærksomhed på, at vi arbejder i borgernes hjem.
Metoderne og tilgangene i Fælles Faglig Strategi er vores faglige ståsted, som omfatter hele driftsområdet Voksne, Job og Handicap. Her står fokus på livsmestring og den aktive borger centralt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: mellem 30 og 33 timer
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marianne Bomholt på mail bommar@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 21-02-2024
Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler i uge 9.
Om os
Bocenter Tranbjerg hører under Center for Bosteder til Voksne (CBV), som er en del af Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) i Aarhus Kommune.
I CBV har vi den fælles kerneopgave, Voksne, Job og Handicaps Vision og Borgerens MSB som det fælles afsæt for udviklingen af vores tilbud.
Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdsættende tilgang.
Det lovgivningsmæssige udgangspunkt er Lov om Social Service.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
21-02-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Trankærgårdsvej 108, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985569