BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Du bliver klassepædagog i en almen klasse sammen med et klasseteam bestående af en dansklærer og en matematiklærer eller en børnehaveklasseleder. Du bliver også en del af en SFO-årgang med 4 til 5 klassepædagoger, en pædagogmedhjælper og en studerende.
Din profil:
Du er uddannet pædagog. Du har en høj faglighed og brænder for at arbejde med børns trivsel og udvikling og kan se værdien af både at være med i SFO og undervisning. Du sætter børnenes trivsel og læring i højsædet og værdsætter samarbejdet med både lærere og pædagoger.
Du har lyst til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø og fælles trivsel.
Du må gerne kunne holde hovedet koldt og hjertet varmt i både fredelige og pressede situationer.
Derfor skal du vælge os:
Tranbjergskolen er lokalsamfundets skole. En stor skole på to matrikler, med 0.-9. klasser, modtagelsesklasser, specialklasser og et fælles mål om at udvikle fagligt dygtige elever, der trives.
SFO’en har ca. 450 børn fordelt på 4-5 spor og har en høj tilslutning fra området.
Vi har et stort fokus på fritidspædagogikkens samspil med undervisningen og er i gang med at arbejde med Den Fritidspædagogiske Vision som en ny løftestang ind i vores allerede veldrevne praksis.
Vi har en blandet personalegruppe med mange års erfaring på stedet, så du vil komme til at indgå i et bredt kollegialt fællesskab som brænder for kerneopgaven.
Vi har et tæt samarbejde med forældrene og ynder at inddrage forældresamarbejdet i vores pædagogiske praksis.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Valgfri:
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Benny Thøisen, pædagogiske leder for SFO og 0.-1. årgang, mail: bentho@aarhus.dk, Tlf: 41855338
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 3. januar 2024 kl. 23.59
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 2.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Læs mere om os Her
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kirketorvet 22, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950777