BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger en pædagog til vores kommende indskolingsspecialklasse. Ansættelse sker pr 1.marts 2024. Som pædagog i specialklassen er du den primære voksne for eleverne i skoletiden. Du indgår i et tæt teamsamarbejde med klassens lærere og klassens SFO-pædagog. I undervisningstiden er I altid to i klassen, dig og en lærer. Her er opgaven at understøtte undervisningen med din pædagogfaglighed.
Din profil:
Det er et krav, at du er uddannet pædagog. Du er drevet af et højt engagement og en stor lyst til at gøre en positiv forskel for denne børnegruppe. Du har gerne erfaring på det specialpædagogiske område, og du er generelt typen, der ser muligheder og potentialer frem for begrænsninger. Du har en stor lyst til at medvirke til et positivt arbejdsmiljø og synes, det er spændende at indgå i vores arbejde med at udvikle vores praksis.
Derfor skal du vælge os:
Tranbjergskolen er lokalsamfundets skole. En stor skole på to matrikler, med 0.-9. klasser, modtagelsesklasser, specialklasser og et fælles mål om at udvikle fagligt dygtige elever, der trives. Med en indskolingsafdeling for elever fra 0.-4. årgang og en udskolingsafdeling med elever fra 5.-9. årgang har skolen ca. 1000 elever fordelt på 3–5 spor pr. årgang. Skolen har modtagelsesklasser i udskolingen og specialklasser i både indskoling og udskoling.
Tranbjergskolen er ambitiøs både omkring elevernes læring og det gode børne- og ungeliv, og skolen har en god professionel kultur og stærkt fællesskab på tværs af faggrupper. Du vil også møde en medarbejdergruppe, som ud over at være meget professionelle, også er meget engagerede.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceskoleleder Simon Fenger, tlf. 41857288.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist mandag den 22. januar 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 26. januar 2023 på Tranbjergskolen, Kirketorvet 22, 8310 Tranbjerg.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kirketorvet 22, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960145