Sygeplejerske til Forsorg Syd, Forsorgshjemmet Østervang 37 timer/ugen pr. 1. december 2023 eller hurtigst muligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet sygeplejerske og har du lyst til at arbejde med socialt udsatte i hjemløshed?  

Derfor skal du vælge os
Hverdagen i Forsorg Syd er spændende, afvekslende og i løbende udvikling. Ingen dage er ens, men spænder fra rolige dage med fokus på rutineopgaverne, der dagligt er med til at sikre tryghed og stabilitet, til dage hvor det går stærkt, og hvor vi skal trække på vores faglige og relationelle kompetencer.

Vi står overfor en ny reform på hjemløshedsområdet oktober 2023. Du vil derfor også være med i afdelingens fremtidige udvikling i forbindelse med implementering af reformens indhold samt den lokalpolitiske bevågenhed på området. Vi har alle samme fokus; nemlig at nedbringe antallet af hjemløse borgere.

Om jobbet
Vores kerneydelse er at afhjælpe eksisterende samt forebygge fornyet hjemløshed for socialt udsatte voksne. Vi arbejder med fokus på at klarlægge årsager til borgerens hjemløshed, afdække udviklingsmuligheder samt vurdere evt. fremtidige støttebehov. Parallelt udarbejder vi sammen med borgeren en del- eller indsatsplan for borgerens ophold. Vi arbejder efter servicelovens § 110. Vores grundværdi er, at borgerne hurtigst mulig skal ud i en bæredygtig bolig, hvor de får den rette støtte til at mestre eget liv. 

Du ansættes i Forsorg Syd på Forsorgshjemmet Østervang, som er en del af Center for Forsorg. Din opgave vil bestå i dels medicinhåndtering og sygeplejefaglige fokusområder og dels en kontaktpersonordning på § 110 tilbud, hvor opholdet er midlertidigt og skal være så kortvarigt som muligt. I Forsorg Syd er borgernes ressourcer og støttebehov moderat til højt, så vi hjælper borgerne med at komme i bolig med den rette støtte. Vi er observerende og afventende og tager ikke ansvaret fra borgeren, men støtter til at egne ressourcer benyttes fuldt ud.

Hvad får du?
Forsorg Syd består af 16 § 110 forsorgspladser. Afdelingen har 11 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde – socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Vi arbejder på tværs af faggrænser, men har fokus på at fastholde specifikke monofaglige kompetencer i det daglige arbejde. Afdelingen er ny og præget af en spændende og afvekslende hverdag med en faglig dygtig og engageret personalegruppe samt en organisation med velskrevne politikker og retningslinjer. Desuden vil du i de første tre måneder være tilknyttet en mentor, som gennemgår vores introduktionsprogram med dig.

Hvad skal du lave?

  • Styre eksisterende medicinhåndtering med sikker hånd
  • Have stærkt fokus på medicinpædagogik og borgers egne ressourcer i medicinhåndtering
  • Indgå i udviklingen af både funktion, borgerens rehabilitering og recovery i et samarbejde på tværs
  • Udrede medicinstøttebehovet hos borgeren
  • Indgå aftaler med sagsbehandler og apotek ift. levering og betaling for medicin
  • Bestilling og modtagelse af medicin
  • Ajourføring af FMK
  • Dispensering af medicin
  • Koordinering af opgaver relateret til medicinhåndtering med de øvrige medarbejdere i Forsorg Syd
  • Kontaktpersonsarbejde for 1-2 borgere
  • Du kommer til at sidde på fælleskontoret i hverdagen, hvor borgere henvender sig indtil kl. 12.00

Din mødetid
Mødetiden er fortrinsvis i dagvagt på hverdage samt hver 3. weekend. Alle vagter ligger i tidsrummet kl. 7.00-16.00. Ring gerne og hør nærmere.

Din profil
Vi søger en kollega, der er uddannet sygeplejerske og som

  • er uddannet klinisk vejleder eller indstillet på at gennemføre uddannelsen
  • gerne har erfaring fra kommunalt regi
  • gerne har erfaring med social udsathed
  • har viden om eller indsigt i forsorgs-, misbrugs- eller psykiatriske sundhedsfaglige problemstillinger
  • har gode samarbejdsevner og er udviklingsorienteret 
  • arbejder velstruktureret og systematisk
  • er ressource- og løsningsorienteret
  • kommunikerer tydeligt i både skrift og tale

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan afdelingsleder Hanne P. R. Nielsen kontaktes på tlf. 8947 8140 eller mobil 4185 8999 på hverdage mellem kl. 8.00-15.00. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang på Aarhus.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning. 

Ansøgningsfrist: Torsdag den 9. november 2023 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag den 14. november 2023 på Forsorgshjemmet Østervang

Tiltrædelse: Fredag den 1. december 2023 eller hurtigst muligt

Ansøgning 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110 og 85.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

09-11-2023 12:00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Trankær Mosevej 25, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919675

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet