BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med klinisk sygepleje, borgeroplæring og rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eget hjem?
Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne?
Motiveres du af at understøtte borgere i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker?
Så skal du være med på holdet i Tranbjerg.
Vi ønsker at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer.
Vi arbejder altid ud fra en rehabiliterende tilgang, med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.
Du vil arbejde med spændende og komplicerede borgerforløb hvor du som sygeplejerske får lov til at udfolde og udvikle din viden i samarbejde med kolleger både fagligt og tværfagligt danner rammerne for de daglige opgaver.
Vi yder pleje til terminale borgere, kronikere og multisyge, samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver.
Vi har særligt fokus på at få etableret velfungerende tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet. I teamet vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne.
I Tranbjerg hjemmeplejeteam er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut. For alle faggrupper gælder det, at opgaveløsningen foregår ud fra en helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at du selvstændigt eller sammen med de øvrige faggrupper deltager i helhedsindsatsen omkring borgeren, for at sikre en stærk tværfaglig indsats.
Vi forventer pt. at der vil være weekend vagter hver 4. weekend, fortrinsvis i dagvagt.
Barselvikariat er som udgangspunkt med ind møde i Tranbjerg, men der vil være opgaver der løses på tværs i Distrikt Syd.
Din profil
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du har erfaring med at varetage klinisk sygepleje, understøtte borgere i at leve et meningsfuldt liv med de helbredsmæssige udfordringer, der er opstået, samt at forebygge yderligere helbredsmæssige udfordringer.
- Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne
- Du arbejder efter gældende instrukser
- Du kan lide at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling
- Du ser styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
Derfor skal du vælge os:
Vi har et fantastisk team med stor social kapital hvor vi alle bidrager med noget forskelligt fra forskellige faggrupper. Vi har en alsidig hverdag, hvor to dage ikke er ens, med højt til loftet og mulighed for daglig sparring med dygtige kolleger.
I Sundhed og Omsorg har vi et sæt ledetråde (www.defemkort.dk) med slagkraftige mottoer som ”Slip medarbejderne fri” og ”Al magt til borgeren”. Dem bruger vi til at minde os selv om, hvordan det gode arbejdsliv skal være, og hvad der driver os. Uanset titel og funktion, arbejder vi for det samme, fælles mål; At skabe gode liv for borgerne – sammen med borgerne. I Tranbjerg er vi et mangfoldigt team med plads til forskelligheder, højt humør og en personalegruppe der vil hinanden.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.04.2024 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har lyst til en kop kaffe og en uformel snak eller har spørgsmål til stillingen kan Viceleder Pernille Klærke kontaktes alle hverdage på tlf. 29 20 80 08.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 20.02.2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler mandag i uge 9
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Torvevænget 1-3A, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983454