Studiejob på Tranbjerg Plejehjem ved Distrikt Syd, Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Har du lyst til at lære at være afløser på et plejehjem og vil være med til at give vores beboere en dejlig hverdag hvor spontanitet og hyggeligt samvær skaber rammerne for den gode dag. 

Hvor du vil hjælpe vores beboer med personlig pleje og yde omsorg for dem.  

Vi arbejder rehabiliterende i et tæt tværfagligt samarbejde med plejehjemslæge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut for at sikre at vores beboere er i stand til at klare mest muligt selv, og hvor vi sammen skaber en høj faglighed og et godt forløb for hver enkelt beboer.  

Vi forventer Ikke du har erfaring, men at du er villig til at lære. Du vil blive introduceret til arbejdet af det faste plejepersonale. Du vil arbejder tæt sammen med husets øvrige faggrupper for at sikre høj faglighed til glæde for beboerne.  

Som ny medarbejder på Tranbjerg Plejehjem vil du blive taget godt imod af dine kolleger og du vil følge Aarhus Kommunes introprogram.  Som ufaglært er du tilknyttet et af husene og får dermed et godt kendskab til beboerne og dine kollegaer.

Stillingen er med faste weekendvagter hver 3. eller hver 6. uge, med mulighed for ekstravagter og særligt i ferieperioderne. Du vil få en grundig introduktion når du stater, så vi sikrer du er klædt på til opgaven.  

 

Vi forstiller os, at du: 

  • Tager udgangspunkt i beboerens behov 
  • Skaber hjemlighed, glæde og tryghed for beboerne 
  • Yder pleje og omsorg af høj kvalitet 
  • At du er med til at skabe stjernestunder sammen med vores beboere 
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt kammeratskab og et godt arbejdsmiljø 
  • Er åben overfor forandringer 

 

Derfor skal du vælge os:

Vi er et hjem for 76 beboere fordelt i 3 huse. Vi arbejder på at skabe et hjem, hvor vi tager udgangspunkt i beboernes ønsker. Her er plads til forskellighed og et personligt islæt. Hos os skal det være rart at være og beboeren og dennes behov er omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende i tæt samarbejde med huslæger, klinik for Ældresygdomme, kommunale samarbejdspartnere såsom demenskoordinatorer, sårsygeplejersker og også med beboer-pårørenderådet, frivillige og beboernes familier, alle som en naturlig del af hverdagen.  

På Tranbjerg Plejehjem har vi en aktivitetskoordinator som sammen med alle medarbejdere sørger for diverse aktiviteter for beboerne små som store. Derudover arbejder vi med, at medarbejdere har ansvarsområder for at sikre at der er tovholdere på diverse netværk.  

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:


Forstander Lone Sønderholm på 41872040 eller loson@aarhus.dk eller 
Viceforstander Joan Brøgger Jensen på 21167016 eller brjoj@aarhus.dk

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 20. marts 2024

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende. 

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Torvevænget 1-3A, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985232

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet