BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du sans for procesoptimering og -styring, og er du god til at formidle? Motiverer det dig at arbejde i en udviklingsorienteret organisation med en vigtig samfundsmæssig opgave, og vil du indgå i tværgående projekter, der skal optimere og udvikle Toldstyrelsens interne processer? Så er du måske den generalist, vi søger.
Bliv en central del af Toldstyrelsens tværgående udviklingsprojekter
I Økonomi søger vi en kollega til arbejdet med tværgående opgaver og projekter med betydning for hele Toldstyrelsen. Du bliver en del af kontorets risikoteam, som har ansvaret for den samlede risikostyring, herunder bl.a. konkrete opgaver inden for:
- udarbejdelse og opfølgning på det samlede risikobillede for Toldstyrelsen
- tværgående projekter i forbindelse med optimering af Toldstyrelsens interne processer
- planlægning og koordinering af revisionsbesøg samt opfølgning på revisionsrapporter
- strategiske udviklingsprojekter inden for driftsstyring og aktivitets- og ressourcestyring
- ad hoc-opgaver inden for fx analyse, ledelsesinformation og administrativ understøttelse af forretningen.
- koordinere Toldstyrelsens risikostyring, fx indhente og samle bidrag fra styrelsens driftsenheder
- koordinere mødemateriale og udarbejde notater, herunder fx indsamle bidrag til møder med Skatteministeriets departement og andre styrelser og til revisioner
- indgå i projektarbejde, der bidrager til at forbedre Toldstyrelsens tværgående processer
- omsætte specialiseret viden til beslutningsoplæg til direktionen og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.mag., cand.merc. eller cand.ling.merc. Du kan have et par års erfaring med processtyring og tværgående projekter eller være nyuddannet. Det er en fordel, hvis du har kendskab til offentlig forvaltning fra job eller studie.
Det er ikke et krav, at du har konkret erfaring med eller indsigt i revision eller risikostyring. Det vigtigste er, at du er klar til at lære og har mod på nye opgaver.
Desuden er det vigtigt, at du:
- er struktureret og god til at planlægge og koordinere
- trives med en varierende opgaveportefølje
- går nysgerrigt og analytisk til dine opgaver og på den måde opnår tydelige resultater, der sikrer løbende forbedringer
- tager ansvar for opgaveløsningen og processen og undrer dig undervejs
- kan formidle klart, både skriftligt og mundtligt, til andre faggrupper end din egen – også når sagen er kompleks
- er imødekommende og god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi understøtter en international samfundsopgave
Toldstyrelsen har ca. 950 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.
I Økonomi er vi en blanding af generalister og specialister med mange stærke fagligheder. Vi arbejder sammen i faglige teams, hvor vi løser tværgående opgaver i fællesskab og gør hinanden gode. Vi har en hverdag med plads til grin, samarbejde og åbenhed, og vi hjælper hinanden med stort og småt på tværs af teams.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 23. februar 2024 kl. 12.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mia Andersen på telefon 72 37 72 98 eller chefkonsulent Karen Bendix Holm på telefon 72 37 25 91.
Første samtalerunde holder vi fredag den 8. marts 2024. Anden samtalerunde holder vi mandag den 18. marts 2024. Der kan evt. indgå en personprofilanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen.
Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted er indtil videre Slet Parkvej 1, 8310 Tranbjerg J. I løbet af 2024 flytter vi til Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.
Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Aarhus, Slet Parkvej, Slet Parkvej, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985466