BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
For at søge dette job skal du være berettiget til at blive ansat som jobrotationsvikar. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis dit jobcenter har henvist dig til en Anden Aktør, er det dem, du skal kontakte.
Har du lyst til at være del af en inspirerende, udfordrende og sjov hverdag for børn og voksne? Så spring til og søg jobbet som pædagogmedhjælper i et rotationsvikariat i Vuggestuen Tusindfryd i Brabrand.
Om jobbet
OBS!! For at kunne søge stillingen skal du være berettiget til at blive ansat som rotationsvikar- Du skal være på dagpenge eller kontanthjælp og have været ledig i minimum 26 uger. Ansættelsen har desuden en varighed på maksimum 26 uger - Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis dit jobcenter har henvist dig til en anden aktør, er det dem, du skal kontakte.
Børnehuset Tusindfryd i Brabrand søger en stabil og engageret pædagogmedhjælper til jobbet som rotationsvikar d. 1/9-23 eller snarest derefter og 26 uger frem.
Antal timer/ugen: 25-30 timer
Adresse: Gudrunsvej 66B, 8220 Brabrand
Kontaktperson: Pædagogisk leder Janne Klode Damgaard
Tlf. nr: 4185 9681
Mailadresse: Jakd@aarhus.dk
Om Tusindfryd
I Børnehuset Tusindfryd har vi 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer og så er vi i gang med at starte en helt ny børnehavegruppe op. Vi ser os som et helt hus hvor vi hjælper hinanden på tværs og tager ansvar for hele huset. Vi er fleksible og flytbare og tilpasser personalegruppen på stuerne ud fra det som den aktuelle børnegruppe kalder på.
Vores hverdag er præget af tydelige strukturer - men med mulighed for at være impulsive og spontant følge børnenes spor. Vi bruger i høj grad hverdagens rutiner til at arbejde pædagogisk. I personalegruppen er vi enige om, at kerneopgave er at skabe trivsel, udvikling og læring hos alle børn. Vi arbejder ud fra en bevidst opmærksomhed på at udvikle læringsmiljøer både indendørs og udendørs, hvor børnene møder voksne som er nærværende og i øjenhøjde. Vores tilgang til børnene og pædagogikken tager altid udgangspunkt i børneperspektivet – idet vi bestræber os på, at lytte, forstå og handle i overensstemmelse med det, som barnet giver udtryk for.
Din profil
Vi søger en pædagogmedhjælper, der sammen med os vil skabe de bedste rammer for trivsel og et godt børne- og arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du:
- Er positiv, spontan og griber børnenes ideer samtidig med, at du kan arbejde struktureret med hverdagens rutiner.
- Kan lide at være ude i alt slags vejr
- Er fysisk aktiv sammen med børnene- leger, tumler mm.
- Er imødekommende, engageret og mødestabil.
- Er nysgerrig på barnets trivsel og udvikling og stiller spørgsmål.
- Bidrager i dagligdagen- på eget initiativ og på opfordring. Kan se hvad næste skridt er, frem for at vente på at blive sat i gang
- Er åben over for vejledning og nysgerrig på praksis.
- Kan bevare roen i pressede situationer og har overblik.
- Deltager i forældresamarbejdet ved at fortælle historier og oplevelser fra børnenes dag.
- Er anerkendende, respektfuld og rummelig i samspillet med børnene, samt i kommunikationen med forældre og kolleger.
Derfor skal du vælge os:
I Børnehuset Tusindfryd vil du møde en engageret flok ansatte, der møder glade op på arbejde, kommer med nye ideer og initiativer med udgangspunkt i høj faglighed. Vi arbejder efter at finde de nærværende stunder med børnene i større eller mindre grupperinger. Vi har særlig opmærksomhed på at øve børnene i at blive selvhjulpne. Vi arbejder systematisk og datainformeret med det formål at udvikle og forbedre vores pædagogiske praksis og har høje ambitioner for at skabe et udviklende læringsmiljø for alle børn.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at læse mere om Vuggestuen Tusindfryd på vores hjemmeside: https://glaabydagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/vuggestuen-tusindfryd/
Ansøgning
Ansøgningsfrist onsdag d. 25. august 2023. Vi indkalder kandidater løbende og jobopslaget tages ned når stillingen er besat. Ansøgning skal ske via Aarhus Kommunes hjemmeside Ledige stillinger (aarhus.dk)
I søgefeltet skariver du "rotation" eller "20646"
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Åbyhøj dagtilbud - 5131 afd Vuggestuen Tusindfryd, Gudrunsvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aarhus.dk/job/ledige-stillinger/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890154