BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Da flere af vores studerende er ved at være færdige med deres uddannelser, søger vi i alt 6 energiske og engagerede medarbejdere på fast lavt timetal, til at indgå i medarbejderteams i vores to fantastiske huse i Tranbjerg.
Stillingerne er oplagte for dig som er studerende indenfor pædagogiske eller omsorg- og sundhedsfaglige fag eller dig som har lyst til- og erfaring med- at arbejde tæt med mennesker i en omsorgsrolle. Du får konkret og praktisk erfaring fra fagområdet og er tilknyttet vores to huse i fast vagtplan. Det lave faste timetal giver dig mulighed for at have en fleksibel hverdag, med plads til studie, andre job eller fritidsinteresser.
Om målgruppen du skal arbejde med:
Hus 4 er et botilbud for 4 voksne med udviklingshæmning efter §108 i Serviceloven. 3 af de 4 borgere har intern dagbeskæftigelse i huset. Der er en forholdsvis høj normering både dag og aften, for at sikre at borgerne har den bedst mulige ramme for livsmestring. Udadreagerende og selvskadende adfærd kan opleves i huset, hvis borgerne opnår kontroltab. Vi arbejder derfor konfliktnedtrappende og fokuserer på et sundt, sikkert og fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. Du vil kun i begrænset omfang have opgaver der omhandler personlig pleje.
Hus 5 er et botilbud til 6 borgere, efter §85 i Serviceloven, hvor der er en normering der hedder 1-6. Borgerne klarer det meste selv, og er afsted i daglig beskæftigelse. Der er behov for støtte til at indgå i de sociale rammer i borgernes eget hjem.
Din profil:
Det er vigtigt at du brænder for arbejdet med mennesker og udstråler ro og varme. Det er også vigtigt, at du har mod på at være medskaber af rammen om borgernes liv, så de kan udvikle højest mulig livsmestring. Vi forventer ikke at du er uddannet indenfor vores arbejdsfelt, men erfaring med målgruppen er en klar fordel.
- Er struktureret og tydelig i sin kommunikation.
- Har vilje, mod, overblik og intuition.
- Er psykisk robust kombineret med en personlig rummelighed.
- Er loyal, engageret og ansvarlig i din professionelle fremgang.
- Kan arbejde anerkendende og relations orienteret.
- Er troværdig i forhold til borger, pårørende og kolleger
- Tager ansvar for og medvirker til et godt arbejdsmiljø
- Er mødestabil og vil indgå i det professionelle samarbejde med kollegaer og pårørende
Stillingerne er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Derfor skal du vælge os:
- Du får engagerede, fagligt velfunderede og reflekterende kollegaer, samt investerende relationel ledelse.
- Du får konkret og praktisk erfaring med at arbejde med mennesker i en pædagogisk omsorgsrolle.
- Du bliver en del af en personalegruppe med tætte relationer og højt til loftet.
- Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø.
- Du får en høj grad af selvstændighed, kompetence og ansvar i arbejdet.
- Du kommer til at arbejde med en udfordrende og spændende målgruppe, hvor din indsats er med til at gøre en forskel.
- Du får ordnede løn- og ansættelsesforhold
Samtidig sørger vi for grundig oplæring inden du forventes at kunne arbejde selvstændigt.
Arbejdstid
Bocenter Tranbjerg er et døgndækkende tilbud og arbejdstiden er fordelt på dag-, aften og weekendarbejde hele året rundt. Du vil blive ansat på 2 timer om ugen i fast vagtplan. Dine arbejdstider ligger i tidsrummet 6.30-23.15. Begge huse har tilknyttet vågen nattevagt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt fast timetal: 2 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Torben Nygaard Hansen på telefon 41186570.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 01-03-2024
Der indkaldes løbende til samtaler, så tøv ikke med at søge.
Om os
På Bocenter Tranbjerg arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for at borgerne kan mestre livet ud fra deres formåen, behov og ønsker. Vores formål er at understøtte og vedligeholde borgernes evne til at fungere i hverdagen - og ved behov kompensere for den nedsatte funktionsevne. Vi arbejder i borgers hjem og med stor respekt for det relationelle arbejde hos hvert enkelt individ. Vi arbejder ud fra en struktureret pædagogik, hvor genkendelighed og forudsigelighed er nøgleord. Vores tilgang er inspireret af neuropædagogik, LA2U og KRAP.
Organisatorisk hører Bocenter Tranbjerg under Center for Bosteder til Voksne (CBV), som er en del af Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) i Aarhus Kommune.
I CBV har vi den fælles kerneopgave, Voksne, Job og Handicaps Vision og Borgerens MSB som det fælles afsæt for udviklingen af vores tilbud.
Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og sammenhæng med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdsættende tilgang.
Det lovgivningsmæssige udgangspunkt er Lov om Social Service.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
01-03-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (2-2 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Trankærgårdsvej 108, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975836