Pædagog eller socialrådgiver til Center for Forsorg, Forsorgshjemmet Østervang 32 timer/ugen pr. 1. juni 2024 i en tidsbegrænset stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at nedbringe hjemløshed ved at sikre, at borgere med ophold på forsorgshjem får og fastholdes i egen bolig med støtte.

Om jobbet
Har du lyst til at gøre en forskel for hjemløse med svære og mangeartede udfordringer såsom afhængighed, social udsathed og psykiatri? Vil du være med til at præge et område, som er i stor faglig udvikling som følge af Housing First reformen? Og ønsker du at tilbyde støtte i eget hjem til voksne i socialt udsatte positioner, hvor der ydes en kvalificeret og helhedsorienteret indsats, så skal du søge denne stilling. 

Arbejdssted
Den fysiske arbejdsplads er Forsorgshjemmet Østervang, Trankær Mosevej 25, 8310 Tranbjerg. Der skal forventes støtteopgaver i boliger på øvrige lokationer i Aarhus.

Hvad får du?
Vores grundværdi er, at borgerne hurtigst muligt skal ud i en bæredygtig bolig, hvor de får den rette hjælp til at komme sig og mestre eget liv. Ophold på et § 110 tilbud er midlertidigt og skal være så kortvarigt som muligt. Det støtter vi op om ved at beskrive borgernes ressourcer og støttebehov, hvorefter støtten overgår direkte til borgers egen bolig. Vi er observerende og afventende og tager ikke ansvaret fra borgerne, men vi støtter dem til at benytte de ressourcer, de har. 

Du ansættes i CF Forsorg Nord i Center for Forsorg. Afdelingen varetager 28 § 110 forsorgspladser samt § 85a støtte til borgere i egen bolig efter endt forsorgsophold. Afdelingen består af 14 tværfagligt sammensatte medarbejdere - socialrådgivere, ergoterapeuter, pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Vi arbejder på tværs af faggrænser, men har fokus på at fastholde specifikke monofaglige kompetencer i det daglige arbejde. Afdelingen er præget af en spændende og afvekslende hverdag med en dygtig og engageret personalegruppe. 

Som følge af den nye og omfattende reform på området varetager Forsorg Nord pr. 1. april § 85a støtte efter Housing First metoderne CTI og ICM til borgere, der bevilges dette i forlængelse af § 110 ophold.  I praksis løses denne opgave af et team, som har en udekørende funktion med fokus på overgang og fastholdelse i borgers eget hjem. Interesse for og/eller erfaring med arbejde i borgers eget hjem vil være en fordel. Nye medarbejdere tilbydes CTI/ICM-uddannelse ved førstkommende lejlighed. 

Hvad får du mere?

  • En medarbejdergruppe med høj faglighed som har stor lyst til at medudvikle på feltet
  • Et uhøjtideligt miljø med et godt kollegialt sammenhold 
  • Et sundt og sikkert arbejdsmiljø anses som fundament for vores socialfaglige indsats
  • Et arbejdsmiljø hvor vi prioriterer deltagelse i interne og eksterne faglige udviklingsrum
  • Et miljø hvor vi åbent og bevidst arbejder med dilemmaer, og ser det som et led i sikring af faglig udvikling
  • En afdeling som er i udvikling ift. såvel faglighed som organisering.

Hvad skal du lave?
Dine primære opgaver vil bestå af at:

  • Koordinere indsats og samarbejde mellem borgere, samarbejdspartnere og afdelingen
  • Arbejde systematisk med indsats- og sagsarbejde
  • Samarbejde med borgerne omkring målene i SEL § 142 handleplanen fx delmål og sociale kompetencer, konflikthåndtering, praktisk pædagogisk støtte i eget hjem, netværk og social inklusion
  • Vurdere og udarbejde socialfaglig status ift. behovet for støtte
  • Planlægge, ledsage og udføre støtte til den enkelte borger
  • Bidrage til løsning af Forsorg Nords udviklingsopgaver
  • Understøtte teamets omsætning af den daglige struktur og organisering af arbejdsopgaver
  • Arbejde selvstændigt, strukturere egen arbejdsdag og prioritere i egne arbejdsopgaver
  • Arbejde med borgerinddragelse og styrkelse af borgernes selvbestemmelse og livskvalitet
  • Samarbejde tværfagligt med kolleger, den øvrige organisation og civilsamfund.

Din profil
Du er uddannet socialpædagog eller socialrådgiver, som

  • har lyst til at arbejde og udvikle arbejdet med målgruppen 
  • kan samarbejde tværfagligt og give følgeskab 
  • har mod til at arbejde selvreflekterende og kan håndtere en vis grad af uforudsigelighed 
  • kan sætte grænser for sig selv og borgerne på en respektfuld og tydelig måde
  • er kreativ, nytænkende og fleksibel i opgaveløsningen
  • er et menneske der fungerer godt med både selvstændigt og i teamet.

Derfor skal du vælge os
At arbejde på et forsorgshjem er spændende, og ingen dage er ens. Du bliver del af et stærkt fællesskab, hvor vi anerkender og sætter stor pris på dit engagement. Vi har fokus på et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø. Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. 

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan afdelingsleder Sabina Bojsen kontaktes på 2055 7124. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang på vores hjemmeside på www.Aarhus.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning.

Ansøgningsfrist: 23. april 2024

Ansættelsessamtaler:  26. april 2024

Tiltrædelse: 1. juni 2024

Ansøgning 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os 
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110, 107 og 85.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

23-04-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Trankær Mosevej 25, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027131

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet