BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da een af vores dygtige kolleger har valgt at søge nye udfordringer søger vi pr. 1. maj 2024 eller efter aftale en uddannet pædagog på 30 timer ugentligt til hus 3 ved Bocenter Tranbjerg.
Vi søger en ny kollega der ønsker at bidrage med et nærværende relations arbejde med de sårbare liv. Vi søger dig, der arbejder struktureret og kan håndtere mange bolde i luften. Og som kommunikerer tydeligt og anerkendende med vores borgere.
Dertil er du en god samarbejdspartner, der mestrer det tværprofessionelle arbejde med både pårørende og andre samarbejdspartnere.
Om jobbet
Bocenter Tranbjerg er et døgndækkende tilbud, bestående af 4 afdelinger. Hus 3 er et bofællesskab for voksne udviklingshæmmede med forskellige handicaps, hvor der ydes bostøtte efter Servicelovens § 85. Her bor i dag 6 mænd og en kvinde i alderen 30-60 år. De har individuelle støttebehov, herunder behov for hjælp til personlig pleje i forskellig grad.
Den primære arbejdsopgave består i at skabe en struktureret og genkendelig hverdag, hvor borgeren lever et trygt og godt liv. I dagtimerne, mandag til fredag, benytter borgerne sig af et beskæftigelsestilbud. Om aftenen og i weekenden er de oftest hjemme på bocenteret. Vi arbejder i borgernes hjem og det kræver en klar bevidsthed om det etiske ansvar det giver.
Pårørendesamarbejde er derudover en stor og vigtig del af den daglige praksis.
Du vil indgå i et tværfagligt team på 5 ansatte, hvoraf 3 er pædagoger. Du bliver samtidig en del af medarbejderflokken på tværs af Bocenter Tranbjerg, hvor vi har fælles faglig udvikling og faglig sparring. Du skal dog være indforstået med, at skulle arbejde alene i Hus 3 i perioder, omgivet af kolleger i de øvrige huse.
Din profil:
Vi søger dig som
- er loyal, engageret og ansvarlig i din professionelle tilgang
- arbejder, anerkendende og relations orienteret
- er tydelig i sprog og handling
- kan tage lederskab på opgaveløsningen, herunder tage ansvar for at udarbejde den skriftlige dokumentation
- kan tilrettelægge arbejdet på baggrund af borgerens funktionsniveau og som kan fastholde fokus på udviklingsområderne
- medvirker til et godt arbejdsmiljø
Det er derudover et krav at du har kørekort til almindelig bil.
Vi kan tilbyde
- Du får engagerede, faglig velfunderede og reflekterende kollegaer, samt ledelse
- Du bliver en del af en personalegruppe med tætte relationer og højt til loftet
- Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø
- Borgerrettet supervision
- Du får en høj grad af selvstændighed, kompetence og ansvar i arbejdet
- Kolleger som værdsætter humor og et godt grin
- Du kommer til at arbejde med en udfordrende og spændende målgruppe, hvor din indsats er med til at gøre en forskel
- Du får ordnede løn-og ansættelsesforhold
Vores grundlag:
På Bocenter Tranbjerg ønsker vi at understøtte to fundamentale behov i ethvert menneskes liv; støtte til at klare hverdagen på egne præmisser og frihed til at leve et liv på egne betingelser. Formålet er at udvikle og vedligeholde borgernes evne til at fungere optimalt i hverdagen samt at kompensere for den nedsatte funktionsevne. Der er en særlig opmærksomhed på, at vi arbejder i borgernes hjem.
Vores arbejde med borgerne er styret af Aarhus Kommunes Fælles Faglige Fundament. Her er fokus på den enkelte borgers ret til selvbestemmelse, og på at skabe de rette muligheder for trivsel, ud fra borgerens individuelle livsvilkår og udviklingspotentiale.
Metoderne og tilgangene i Fælles Faglig Strategi er derudover vores faglige ståsted, som omfatter hele driftsområdet Voksne, Job og Handicap. Her er fokus på livsmestring og den aktive borger centralt.
Arbejdstid
Ugentligt timetal: 30 timer
Arbejdstiden er fordelt med dag-, aften- og weekendarbejde hver 2. weekend, hele året rundt. Der kan forekomme nattevagter, der dækkes Hus 2 og Hus 3 som vågen nattevagt.
Arbejdstiderne er dagvagter kl. 07.00 - 12.00 og kl. 7.00 - 15.00, og aftenvagter kl. 14.45 - 21.00 og kl. 14.45 - 23.15, fredag kl. 13.45 - 23.15 og nattevagt kl. 23.15 - 07.15.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marianne Bomholt på telefon 21179892 .
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14-03-2024
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 12.
Om os
Bocenter Tranbjerg hører under Center for Bosteder til Voksne (CBV), som er en del af Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) i Aarhus Kommune.
Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdsættende tilgang.
Det lovgivningsmæssige udgangspunkt er Lov om Social Service.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
14-03-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Trankærgårdsvej, 118, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003181