BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at kreere helt særlige måltider, og kan du få maden til at smage fantastisk? Så er det helt sikkert dig, vi søger.
I Kokkenes Køkken serverer vi neurogastronomisk frokost, som er et af de mest hypede begreber i restaurationsbranchen. Her krydres frokosten med nudging, hvor musik, belysning og duft spiller sammen om at skabe den bedste frokostoplevelse. Det hele tilsættes lokale og gode råvarer, hvor bæredygtighed og klimabevidsthed altid er at finde på menuen.
Vi søger en kok til fuldtidsstilling hos TDC i Slet, Tranbjerg ved Aarhus med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdstiden er hverdage fra kl. 7.30 til kl. 14.30. Du bliver en del af et team af professionelle køkkenfolk samt et stærkt og supporterende bagland af dygtige medarbejdere.
Som kok er du en central del af kantinens daglige drift og servering, hvor I vil være 12 kolleger, som servicerer 600-700 spisende gæster dagligt.
Hvem er du, og hvad kan du bidrage med?
- Du er faglært kok/cater og har erfaring fra lignende stilling
- Du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt samt prioritere egne opgaver
- Du bringer godt humør med på arbejde, og kan holde overblik - også når det spidser til
- Du kommunikerer klart og med respekt for alle på dansk og engelsk
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet, neurogastronomi og et stort fokus på lokale råvarer i sæson. Vi tilbyder alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til mødeforplejning, events, take-away samt medarbejdercaféer.
Vi er et godt team af køkken- og driftsmedarbejdere, alle med lang erfaring og gode kompetencer inden for branchen.
Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i neurogastronomi og nudging, som har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse. SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.
Er du interesseret?
Lyder det som en spændende opgave, så send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Søg allerede i dag via linket nedenfor.
Vi håber, at du kan begynde hurtigst muligt, men vi venter selvfølgelig gerne på den rette kandidat. I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe til køkkenchef Torben Olesen på 21769666.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed
Kokkenes Køkken er en del af Forenede Service, som er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere fra knapt 100 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.
Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,75 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.
Læs mere på Kokkenes Køkken
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lokalkontor Aarhus, Anelystparken, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/h7qkh2/kokkenes-kokken/7qttrs/kok-til-kantinen-hos-tdc-i-slet-tranbjerg
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910281