Ledende projektchef søges til spændende international virksomhed i vandrensning og ressource håndtering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores projektchef igennem mange år går snart på pension og vi søger nu hans afløser til at overtage positionen i et kontrolleret og struktureret forløb. Kunne dette måske være dig?  

SUEZ Water A/S i Aarhus er en del af franske SUEZ Group S.A.

Trives du med struktureret projekteksekvering af komplekse anlægsleverancer? Og har du lyst til at fortsætte og udvikle din karriere i et yderst spændende internationalt miljø? Så søger vi en leder, der har ambitioner om at stå i spidsen for SUEZ Water’s samlede projektafdeling, der primært opererer i de nordiske lande.

SUEZ Water vækster kontrolleret og har aktuelt 20 medarbejdere hvoraf de 6-8 er forankret i projektafdelingen. I projektteamet indgår dog også en række funktioner og medarbejdere på internationale lokationer.

Vi designer og bygger systemer til både industri- og kommunale kunder - ofte i konsortier med stærke byggefirmaer. Der er tale om anlæg, der enten sikrer rent drikkevand, rent spildevand eller procesvand i industrien. Vi anvender mange forskellige former for teknologier til vandrensning og ressource håndtering og vi samarbejder bredt med underleverandører.

Suez’ danske og internationale ingeniørteams afvikler kontrakttunge EPCI-projekter og ofte som ”greenfield” leverancer. Hermed varetages både procesdesign, indkøb, konstruktion og site-opbygning med diverse tekniske installationer, bygninger, fundamenter og forbrugsstrømme. Det hænder at vi også påtager os driften af anlægget. Kunderne er typisk store industrielle- og offentlige virksomheder. Kontraktsummer er typisk 2-3 cifrede mio. kr.

Contract Execution er en særdeles væsentlig funktion, der udøver projektejerskab og sikrer en aftalekonform, struktureret og kvalitetssikret afvikling af kundespecifikke leveranceprojekter. Funktionen fordrer stærke ledelsesmæssige og teknologiske kompetencer såvel som et godt overblik og gode kommunikations- og samarbejdsevner i forhold til en bred vifte af stakeholders – ofte i et internationalt miljø.

Jobprofil 

Du leder projektmedarbejderne og får det fulde projektejerskab og -ansvar for SUEZ Waters entrepriser. I tæt samarbejde og sparring med dine projektledere, er du hermed ansvarlig for projektledelsens samlede kvalitet herunder i forhold til de overordnede metrics, ”scope, schedule og cost”. Som Contract Execution Manager har du desuden det kommercielle ansvar overfor såvel kunder som interne- og eksterne samarbejdspartnere.

Du vil løbende overtage funktionen i samarbejde med den afgående projektchef, indledningsvis med henblik på at sikre kontinuiteten i projektafviklingen. På den lidt længere bane kan du forvente at skulle spille en rolle i forhold til at udvikle processer, procedurer og værktøjer der understøtter kvaliteten i eksekveringen af projektporteføljen.

Overordnet er det derfor et ”must”, at du trives med samarbejde og er velfungerende som teamspiller.

Du vil indgå i ledergruppen i Danmark og får tæt kontakt til Group execution teamet i Paris.

Du må forvente et antal rejser af typisk kortere varighed i en størrelsesorden op til ca. 20 dage pr. år. 

Baggrund og kvalifikationer

Stillingen kræver betydeligt kendskab til projektledelse såvel som et væsentligt element af (proces-)tekniske kompetencer – dels erhvervet igennem en uddannelse som ingeniør eller maskinmester og dels igennem jobmæssig erfaring. Det vil klart være en fordel såfremt du besidder erfaring med strømnings- og procestekniske anlæg og at du besidder en udpræget sans for tekniske detaljer og kvalitet.

Vores arbejdsmiljø og ledelsesstil er præget af store frihedsgrader under ansvar, og det er derfor vigtigt, at du tager proaktivt og effektivt ejerskab for dine projekter. Da vi er en global virksomhed, skal du kunne samarbejde med kolleger og stakeholders fra hele verden med meget forskellige baggrunde og kulturer.

Vi forestiller os, at

  • Du er et sted i din karriere, hvor du er klar til en ledelsesrolle som Contract Execution Manager.
  • Du er ingeniør med en del års relevant og bred erfaring indenfor teknisk- og kommerciel ledelse af større tekniske projekter og komplekse opgaver i en form for totalentrepriser. Du har med fordel erfaring indenfor vandrensning, men har du stået i spidsen for kundespecifikke multi-teknologiske anlægsprojekter, og har du interesse for miljø og klima hører vi også gerne fra dig.
  • Du kommunikerer stærkt både i skrift og tale. Du arbejder struktureret og ved, at god kontraktstyring, grundig dokumentation, god tidsplanstyring, opfølgning på økonomi og præcise rapporter er en forudsætning for succesfuld gennemførelse af komplekse projekter. Du forstår at motivere samt uddelegere opgaver og ansvar til dit team.
  • Du er en vant forhandler, der med en vis elegance og diplomati håndterer udfordringer undervejs i processen - såvel internt som eksternt.
  • Du agerer med betydeligt drive, er selvstartende og ansvarsbevidst. Du trives med, og bevarer overblikket, når du har flere arbejdsopgaver i gang på samme tid.
  • Du har gerne en certificering i projektledelse som f.eks. PMI, IPMA, PRINCE2 eller lignende.
  • Du er en erfaren IT-bruger – MS Office, MS Project og ERP.
  • Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

SUEZ Water tilbyder

En meget spændende lederstilling med gode kompetente kollegaer i Aarhus og stor international berøringsflade til dine kollegaer i en række lande. Du får stor indflydelse på egen hverdag, og får lov til at bruge din viden og erfaring til at få vores projekter succesfuldt i mål. Arbejdsmiljøet er præget af en uformel tone, hvor der altid er plads til godt humør. Du styrer selv din arbejdstid. Løn og vilkår forhandles individuelt på et attraktivt niveau.  

Overordnet om SUEZ Group

Undrer firmanavnet? Ja det er os, der byggede Suezkanalen, så vi har en vis erfaring med store projekter.

Med sine 40.000 medarbejdere på fem kontinenter er SUEZ verdensledende inden for intelligent og bæredygtig ressourcehåndtering. Vi leverer infrastruktur og løsninger til vand- og ressourcegenvinding - altid med stærk fokus på miljøbeskyttelse og bæredygtighed. Den årlige omsætning i Suez-koncernen er ca. 7 mia. Euro.
Vores lokale team i Danmark leverer løsninger til vandbranchen – herunder både kommunale og industrielle kunder, der står over for udfordringer med ressource- og miljøbeskyttelse og vi har i det daglige meget tæt kontakt til vores kollegaer i Frankrig, Italien, Spanien og Asien.

Du kan besøge SUEZ Water’s hjemmeside her og SUEZ Group’s hjemmeside her.

Kontakt / ansøgning

Skelmose assisterer SUEZ Water i rekrutteringsprocessen. Du er velkommen til at kontakte Anders Hasager på tlf. 30 23 70 12. Ansøgning med relevante bilag kan sendes her.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039117

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet