Kontorchef til Udbytterefusion - Skattestyrelsen i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du stå for udarbejdelse af ledelsesinformation og indgå i strategiske interne og eksterne samarbejdsrelationer? Er du klar til et job med tværgående koordinering og produktionsplanlægning? Vil du være tæt på ledelsen og lede medarbejdere inden for området refusion af indeholdt udbytteskat, hvor der er stor, politisk bevågenhed? – så er du måske vores nye kontorchef?

Strategisk ledelse, personaleledelse og tværgående koordinering
Kontoret US 02 Udbytterefusion er en del af afdelingen Udbytteskat, som er organisatorisk placeret i fagområdet Selskab i Skattestyrelsen. Kontorchefen refererer til underdirektøren for Udbytteskat og bliver en del af en yderst velfungerende ledergruppe, der vil bestå af underdirektøren, to kontorchefer og fire funktionsledere.

Dit ansvarsområde og opgaver
Du får det faglige og personalemæssige ansvar for ledelsen af US 02 Udbytterefusion med 24 specialister, der løser opgaver inden for følgende områder:

  • Kontrol af anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat, herunder stillingtagen til retmæssig ejer, kvalifikation af udenlandske enheder, kontrol af skattepligtsforhold og pengestrømme samt intern kvalitetssikring.
  • Udarbejdelse af ledelsesinformation, regnskabsoplysninger og andre økonomiske opfølgningsaktiviteter.
  • Administration af IT-fagsystemet DURO, herunder samarbejde med systemejer og undervisning i systemet.
  • Koordinering af Udbytteskats samarbejde med fagområdet Særlig kontrol.
Som kontorchef får du en vigtig opgave med tværgående koordinering, produktionsplanlægning og opfølgning på tværs af refusionsområdets fem enheder. Du får ansvar for udarbejdelse af refusionsområdets ledelsesinformation, regnskabsoplysninger og andre økonomiske nøgletal. Du får en central rolle i forbindelse med videreudvikling af IT-fagsystemet DURO og vil indgå i tætte samarbejdsrelationer med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Samtidig får du ansvar for refusionsområdets samarbejde med fagområdet Særlig kontrol, og du bliver en central bidragsyder i forhold til besvarelse af spørgsmål fra Skatteministeriets departement, Rigsrevisionen og Folketingets Skatteudvalg.

Som medlem af ledergruppen i Udbytteskat får du naturligvis også tværgående ledelsesopgaver, som du skal løfte i samarbejde med afdelingens øvrige ledere og underdirektøren. Herudover får du et tæt samspil med andre kollegaer inden for fagområdet Selskab og på tværs af Skattestyrelsen. Eksternt er der samarbejde med danske og udenlandske banker samt øvrige interessenter i den finansielle sektor.

Samarbejdende kontorchef med solid erfaring i personaleledelse og med høj faglighed inden for selskabsret og skat
Som kontorchef i US 02 Udbytterefusion er det afgørende for os, at du er engageret i ledelsesopgaven og formår at lede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erfaring. Du har evnen til at kommunikere klart og tydeligt samtidig med, at du motiverer dine medarbejdere, så de hver især har forudsætningerne for at leve op til deres fulde potentiale. Du har flere års erfaring med personaleledelse og gerne fra en politisk styret organisation.

For at få succes i stillingen skal du kunne bidrage til refusionsområdets nuværende og fremtidige kontrolindsats og strategi. Du skal kunne indgå i strategiske interne og eksterne samarbejdsrelationer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til regler og aftalegrundlag vedrørende refusion af udbytteskat. Du har solid viden om selskabsret og skat. Det er også forventningen, at du er god til at skabe resultater via dialog, at din ledelsesstil er tillidsbaseret, og at du interesserer dig for trivslen i kontoret.

Du har en relevant videregående uddannelse som fx skatterevisor, jurist eller tilsvarende og gerne suppleret med efter- og videreuddannelse inden for ledelse. Du har en vis viden om refusion af udbytteskat og erfaring med implementering af strategier. Du har tilstrækkelig med IT-faglighed og indsigt i administrative systemer, så du kan arbejde op mod systemejere. Du er 100 meter mester i tværgående samarbejde, hvor du lykkes med at få interessenterne involveret rettidigt og skaber resultater i fællesskab. Det kræver gode sociale kompetencer, god kommunikation, empati og ordentlighed.

Det er desuden en fordel, at du har erfaring fra en politisk styret organisation.

Stort engagement og pionerånd
Du kan se frem til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt ledelsesteam præget af pionerånd, tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde med din enhed og de tværgående opgaver. Kulturen i de eksisterende udbytteenheder er båret af dyb faglighed og en uformel humoristisk omgangstone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 21. juli 2023.

Hvis du er Tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.

Spørgsmål besvares gerne af underdirektør Rasmus Winther Borup. Send venligst SMS til 72 37 18 21, så ringer Rasmus tilbage.

Første runde samtaler afholdes løbende. Eventuel anden runde samtaler er planlagt til uge 31 og 32. Vi forventer at anvende en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest og referencer. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170509&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874679

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet