BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Så er det dig vi mangler hos Folkehusene i Aarhus Syd!
Vi er i gang med at udvikle fremtidens cafeer i Folkehusene i Aarhus Syd, og vi mangler en stærk koordinator til at være bindeleddet mellem de 10 cafeer og dets personale.
Vi har mod og meget højt til loftet, og vores ambition er at drifte vores cafeer innovativt og med blik på fremtiden – og vi er altid klar til at spise vores fejl.
Vi søger en koordinator som er vant til og tryg ved at være ”PÅ”, og dine kommunikative evner er helt essentielle for at lykkedes. Du skal på personalesiden kunne samle, inspirere, oversætte og motivere og på organisationssiden sikre sammenhæng, informere og dokumentere. Dette sker gennem din passion for mad, oplevelser og et stort servicegen.
Dine opgaver bliver
At sikre den kulinariske udvikling, og at alle kan følge med
Planlægge og afholde relevante arrangementer sammen med personalet, hvor maden og fællesskabet er omdrejningspunktet
Udvikle og fastholde sparring mellem cafepersonalet, så alle er med på rejsen
Udvikle og implementere nye koncepter med personalet
At være nytænkende i en forretning med kæmpe udviklingspotentiale
Sikre arbejdskraft de rigtige steder når det er nødvendigt og koordinere ferie mm.
At lave materialer til events og sikre at de bliver formidlet på de rigtige platforme
Sparre med leder af folkehusene om opgavevaretagelse og udarbejder forslag til hensigtsmæssige arbejdsgange, så der sikres en ensartet og effektiv opgaveløsning.
Medvirker til, at der er et godt samarbejde og fysisk og psykisk arbejdsmiljø i teamet.
Din profil:
Vi forestiller os, at du har en relevant faglig uddannelse og erfaring fra restaurationsbranchen, og at du udover at være faglig dygtig og kontaktstærk, scorer højt på
den gode tone i dit samarbejde og i din kommunikation
din evne til at lytte og inddrage
din fleksibilitet, når det kræves for at få enderne til at samles og lykkes
dit blik for udvikling og lyst til nye veje.
Du er systematisk, grundig og kender betydningen af - og har værktøjerne til - at bevare overblikket når det går stærkt. Det er nødvendigt, at du er dansktalende.
Derfor skal du vælge os:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, og det må forventes, at der forekommer arbejde om aftenen og i weekender.
Om afdelingen:
Du vil i Folkehuset Tranbjerg, Torvevænget 3A, 8310 Tranbjerg dele kontor med en rengøringskoordinator, når du ikke i egen bil er rundt i de øvrige folkehuse, som ligger i: Beder, Harlev, Holme, Kolt-Hasselager, Mårslet, Skåde, Solbjerg, Stavtrup og Viby.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2024 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af folkehusene i Aarhus Syd, Jens Sønderbæk, på 30 71 07 42 og eller mailadresse jenson@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 24,. november 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 29. november 2023.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Torvevænget 1-3A, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939893