BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en baggrund som klinisk diætist eller tilsvarende og erfaring med at bringe din faglighed i spil sammen med pædagogisk og sundhedsfagligt personale? Og er du motiveret af at give voksne borgere med udviklingshæmning de allerbedste rammer om hverdagen og sikre deres livsmestring mest muligt? Så er det måske dig vi søger til Bocenter Tranbjerg.
Om jobbet:
Du skal løse pædagogiske pleje og omsorgsopgaver i samarbejde med dine kolleger som har pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund. Men du forventes samtidig at kunne bruge din egen faglige baggrund til at vejlede omkring og tilrettelægge kosten for de borgere, der har behov for en særlig indsats. Det kan eksempelvis være borgere med diabetes eller overvægt, men kan også være borgere, der er småtspisende og som derfor har brug for at der tilbydes kost på en anden måde. Du skal samarbejde både med køkkenpersonalet, pårørende og dine kolleger.
Tranbjerg er et bofællesskab med døgndækning til voksne med udviklingshæmning. Bofællesskabet er opdelt i fire huse. Den ledige stilling er tilknyttet hus 4 og 5. Beboerne har betydeligt og varigt brug for pædagogisk støtte og omsorg. Beboerne er mellem 25- 60 år men med nedsat udviklingsalder. Du skal indgå i det pædagogiske arbejde med vores beboere, samt kunne se styrken ved tværfagligt arbejde mellem det pædagogiske og det sundhedsfaglige område.
Udgangspunktet for arbejdet er vores engagement for og viden om den enkelte borger med afsæt i dennes ressourcer og udfordringer.
Vi prioriterer og giver plads til den fortsatte udvikling af faglig praksisviden, såsom det professionelle skøn, pædagogiske aktiviteter, relationsarbejde, mentalisering, afkodning og tolkning, etik, forventnings- og kravtilpasning, motivation og autenticitet. Denne viden suppleres med træning og udbredelse af faglige metoder- i dette tilfælde KRAP.
Vi forventer af vores uddannede personale at man ikke kun leverer på sin egen faglighed i helt snæver forstand. Vi forventer at man kan koordinere arbejdet og hverdagen, sørge for at afstemme indsatser og sikre helhedstænkning, videndeling, feedback, og alt det andet man kan samle i begrebet samarbejde – for at kunne sætte borgerne i centrum.
Din profil:
Vi søger en kollega, der:
- Er positiv, empatisk og udviklingsorienteret.
- Lyttende og fagligt reflekterende.
- Er motiveret for at gøre en forskel for mennesker med udviklingshæmning.
- Har en god viden og erfaring med at arbejde med borgere med udviklingshæmning.
- Har stærke samarbejdskompetencer og kunne arbejde på tværs såvel internt som eksternt.
- Har et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Kan arbejde selvstændigt.
- Prioriterer og forstår nødvendigheden af at dokumentere socialfagligt og sundhedsfagligt for at skabe indblik og sammenhæng i indsatserne omkring borgerne
Det er et krav for at kunne løse opgaver i jobbet, at du kan tale, læse, forstå og skrive dansk.
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en fagligt dygtigt personalegruppe der deler engagementet i borgernes liv og trivsel. Vi vægter faglig udvikling og professionalisme højt. Vi har fokus på de gode arbejdsmiljø og har et stærkt kollegialt fællesskab.
Du får derudover:
- En hverdag hvor du oplever at du gør en forskel for andre
- En hverdag med borgere der har komplekse behov men også livsmod og glæde
- Stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 32 timer, med arbejde hver anden weekend. Der er tale om både dag og aftenvagter.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Torben Nygaard Hansen på telefon 41856570.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 06-09-2024
Vi afholder samtaler løbende.
Om os
Bocenter Tranbjerg er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
06-09-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Trankærgårdsvej 108, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102391