Handicaphjælper søges til fleksibelt deltidsjob i Tranbjerg

dato

Jeg er en kvinde på 48 år, som er alene med et barn på 9 år. Jeg søger en sød og smilende handicaphjælper cirka 7 timer om ugen. Jeg er bevilget et mindre handicaphjælperordning, fordi jeg har svært gigt i mine hænder og fødder. Derfor har jeg brug for hjælp til husligt arbejde, madlavning og lignende samt eksempelvis hjælp til at køre en kørestol, pakke og bære en taske i forbindelse med ture, og at du går til hånde med forskellige andre småopgaver eksempelvis i haven.  Vagterne vil være ulige fordelt hen over en måned, så der er flere timer nogle uger end andre, men så gennemsnittet over en måned bliver ca 7 t/uge.  Der vil typisk være en længere vagt på 7-10 timer på en weekend dag og 3-4 mindre aftenvagter på en måned. Oftest i tidsrummet 15 eller 16 til 19.15. Nogle gange kan det dog godt være rart for os, hvis du kan komme før. 

Løn efter sædvane for handicaphjælpere i Aarhus Kommune. Der er tillæg for weekend- og aftenarbejde. Se evt. google for at finde taksterne. 

Jeg ønsker af dig:

-at du har kendskab til husligt arbejde som fx madlavning.

-At du er vant til at omgås børn.

-At du føler dig tilpas med et job, hvor du har en tilbagetrukket rolle. Du skal have en god indfølingsevne og kunne balancere imellem nogle gange at hyggesnakke fx over madlavningen. Og andre gange være en flue på væggen. Min søn og jeg har ofte brug for at føle, at vi har alenetid, også selv om du er med og fx kører en kørestol. 

-At du er mindst 20 år og behersker dansk i skrift og tale.

Da visse vagter ikke er så lange, er det en fordel, hvis du har bil eller bor tæt på os. Vi bor i Tranbjerg, cirka 100 meter fra bus 4A. Letbanen går ligeledes forholdsvis tæt på.

Jeg kan tilbyde et job med en god løn, tillæg aften og weekend, feriepenge. Et job med mange forkellige arbejdsopgave hvor du ikke altid har travlt. Et job, hvor du kommer til at kende en sød dreng.

Der foretrækkes en kvindelig ansøger.

Send mig en mail og fortæl lidt om dig selv og også gerne lidt om hvilke dage du evt ikke kan arbejd,e og hvornår du kan møde. Jeg er fleksibel og kan til en vis grad indrette vagtplanen efter dine ønske. Du kan også bytte vagter med andre hjælpere. Hvis du har en udtalelse et sted fra, så send den gerne med.

Jeg håber at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

sines handicapordning, Skovgårdsvænget, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/18e64bbb-4c54-4ea3-bda8-166ddf8d0d6a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet