BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en ergoterapeut, som brænder for at gøre en forskel i vores organisation og for vores beboere i deres dagligdag.
Målgruppen er særlig socialt udsatte borgere med aktivt misbrug og psykiatriske udfordringer. Den kan omfatte borgere, som er eller har været hjemløse eller haft ophold på forsorgshjem, ligesom den også kan omfatte borgere, som bor i egen bolig med bostøtte. Målgruppen er karakteriseret ved særlige sociale problemer, misbrug af alkohol og/eller stoffer, psykiske lidelser, demens og kognitive vanskeligheder.
Hvad skal du lave?
Beskæftigelsen tilbyder aktiviteter for beboerne i en særskilt beskæftigelsesafdeling. Arbejdet skal løses i samarbejde med en kollega i beskæftigelsen samt med kolleger i Center for Forsorgs bo-tilbud.
Opgaver i dagligdagen:
- Daglig tilrettelæggelse af tilbuddet
- Indkøb af materialer iht. Aarhus Kommunes indkøbsaftaler
- Tæt samarbejde med bo-tilbuddene
- Sikre at relevante observationer tilgår bo-tilbuddene
- Medvirke til et godt samarbejde, såvel i beskæftigelsen som i samarbejdet med bo-tilbuddene
Din mødetid
30 timer om ugen, tjenestetiden er mandag-torsdag kl. 09.00–15.15 og fredag kl. 09.00–14.00.
Hvem er du?
Det vigtigste i opgaven er, at du besidder en psykisk og personlig robusthed i mødet med vores borgere, og at du har lyst til at arbejde med meningsfuld beskæftigelse for socialt udsatte beboere. Det er afgørende, at du kan lide at skabe trygge og hjemlige rammer for målgruppen, uden at kræve respons for din indsats. Det er vigtigt, at du forstår og har respekt for vores beboers forskellige levevis, værdier, holdninger, behov og ønsker.
Hvad får du?
Vi tilbyder et anderledes job, hvor ingen dage er ens, og hvor vi anerkender og sætter stor pris på dit engagement. Vi har fokus på at skabe et trygt og godt bo- og levemiljø for alle, hvor vores arbejdsmiljø og sikkerhed i arbejdet er højt prioriteret. Vi har faste personalemøder, faglig sparring, kompetenceudvikling og supervision.
Derfor skal du vælge os
Du bliver del af et godt fællesskab, og du får en hverdag fyldt med udfordringer tilsat mange smil. Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling, hvor organisationen og driften er under løbende forandring.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Camilla Nielsen på tlf.nr. 2949 0799 for yderligere oplysninger. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang på Aarhus.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
Aftale om løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomster på baggrund af din uddannelse og dine kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: Mandag den 4. december
Ansættelsessamtale 1: Mandag den 11. december
Ansættelsessamtale 2: Onsdag den 13. december
Tiltrædelse: Torsdag den 1. februar 2024
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110 og 85.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
04-12-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Trankær Mosevej 25, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943834