Ergoterapeut søges til Tranbjerg Plejehjem, Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger to ergoterapeuter som har lyst, hjerte og faglighed til sammen med os, at skabe de allerbedste rammer for et godt liv for beboerne på Tranbjerg Plejehjem. 

Tranbjerg Plejehjem er et plejehjem med 76 beboere fordelt i 3 huse og med gode kollegaer. Da vores ene ergoterapeut har fået nyt arbejde har vi kigget på terapeutnormeringen og valgt at der fremadrettet skal være ansat en ergoterapeut i hvert af de 3 huse. Dette med henblik på at skabe en høj faglighed og en god hverdag for den enkelte beboer i det enkelte hus. 

På Tranbjerg Plejehjem er der ansat 3 sygeplejersker, 1 fysioterapeut, 2 ergoterapeuter som fremover bliver til 3 samt sosu-personale og ernæringsassistenter. Vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode. Vi er fleksible, både i den måde vi løser opgaver på og hvornår vi løser opgaverne. Omdrejningspunktet for vores arbejde er vores beboere og vi vægter det gode arbejdsmiljø højt, og det skal du bidrage til. 

Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring med dig i bagagen, er ikke det vigtigste for os. Det vi vægter, er en der vil være en del af det i forvejen dygtige team af medarbejdere, og at du vil være med til at skabe nogle gode og hjemlige rammer for vores beboere.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. 

Dine opgaver, som fortrinsvis vil være i et hus med 24-26 lejligheder

  • Du varetager vedligeholdende træning, genoptræning og rehabilitering ud fra SEL §86. 1, SEL §86.2 og §140 i tæt samarbejde med teamet hos den enkelte beboer
  • Du arbejder ud fra ergoterapeutiske teorier og metoder med henblik på at skabe en god hverdag for den enkelte. 
  • Du arbejder systematisk med udredning af beboere, der oplever et nyopstået tab af funktionsevne eller når der flytter en ny beboer ind.
  • Du har fokus på at overdrage og understøtte varetagelse af ADL-indsatser til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
  • I forbindelse med indflytning og ved væsentlig ændring i funktionsevne, varetager du rollen som forløbsansvarlig, når det vurderes relevant. Som forløbsansvarlig har du ansvar for at skabe fremdrift og sammenhæng i beboerens forløb og medvirke til høj faglig kvalitet og borgersikkerhed. 
  • Deltagelse i tværfaglige møde en gang ugentlig
  • Deltagelse i borgerkonference
  • Deltagelse i forbedringsgruppen
  • Du sikrer og understøtter den røde tråd i dokumentationen i huset. 
  • Du vil være med til kompetenceudvikle dine kollegaer inde for dit speciale.   
  • Du vil indgå i samarbejdsnetværk/opgavefællesskaber med ergoterapeuter og fysioterapeuter fra andre plejehjem i Distrikt Syd samt tæt samarbejde med dine kolleger på Tranbjerg plejehjem

Din profil:

  • Du er uddannet ergoterapeut.
  • Du har erfaring med at arbejde rehabiliterende med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Du motiveres af at understøtte beboeren i at vedligeholde deres funktionsevne, så de kan være så aktive som muligt i hverdagen. 
  • Du har erfaring med udredning og træning af dysfagi. 
  • Du har erfaring med udredning af behov for hjælpemidler.
  • Du bidrager til teamsamarbejdet i forhold til ergonomi og hjælpemidler og er god til at vejlede, instruere og kompetenceudvikle dine kolleger fx ved implementering af nye hjælpemidler. 
  • Du ser styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring den enkelte beboer. 
  • Du sætter faglighed højt og er idérig 
  • Du er interesseret i gode muligheder for faglig- og personlig udvikling og kan lide at have indflydelse på din arbejdsdag
  • Du har gode samarbejdsevner, bidrager til et godt kammeratskab og et godt arbejdsmiljø.

Derfor skal du vælge os:
Vi arbejder efter Eden Alternative © filosofien, og har et plejehjem, hvor livet skal være værd at leve. Her er plads til forskellighed og et personligt islæt. Her er planter, børn, spontanitet og medmenneskelighed en integreret del af hverdagen. Vi arbejder væk fra institutionskultur og hen imod mere hjemlighed. Vi er her for at sætte beboernes ønsker i centrum. Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende i vores arbejde. Vi samarbejder med beboer-pårørenderådet, frivillige og beboernes familier, alle er en naturlig del af hverdagen.  Vi har fokus på aktiviteter for beboerne og trivsel for alle. Hos os er der god humor og vi nyder at grine med hinanden.

Vi ønsker at sætte den faglige barre højt og vi byder velkommen til alt, der kan bidrage positivt for beboerne. Sammen skal vi turde at tænke nyt og ud af boksen.

Som ergoterapeut vil du få en stor rolle i at udvikle en god læringskultur, hvor social- og sundhedspersonalet, terapeuter og sygeplejerske mødes, reflekter og sparrer fagligt med hinanden.

Fra 1. januar arbejder vi med tidlig opsporing (triagering) og elektroniske overblikstavler og her vil du ligeledes som ergoterapeut få en central rolle i at vi lykkes med opgaven.

Selvom vi ligger lidt uden for Århus, så går bus og letbane næsten lige til døren og der er gode parkeringsforhold lige ved plejehjemmet, så det bliver ikke meget nemmere 😊

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.01.2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid eller efter aftale. 

Hvis du vil vide mere eller har lyst til at besøge os
Er du velkommen til at kontakte:

Forstander Lotte Foged
Tlf: 41872040
Mail: limef@aarhus.dk

Ergoterapeut Jette Vestergård
Tlf: 21171329
Mail: jvn@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 26.11.2023.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 28.11.2023.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Torvevænget 1-3A, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940591

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet