Er du en dygtig sygeplejerske? Og kunne du tænke dig at være en del af at skabe et trygt og meningsfuldt liv for beboerne på Tranbjerg plejehjem?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kvaliteten er i fokus på Tranbjerg plejehjem. Vi arbejder på at sikre det gode borgerforløb, sammen med beboerne.

Vi arbejder målrettet med, at beboerne skal have en god dag – hver dag, og leve det gode hverdagsliv i et meningsfuldt fællesskab. Sygeplejersken har et forebyggende og sundhedsfremmende blik på beboerne og arbejder målrettet på at fastholde beboernes funktionsniveau.

Som Sygeplejerske på Tranbjerg bliver du fast tilknyttet et af i alt tre huse. Her får du får et tæt samarbejde med den tilknyttede ergoterapeut. Sygeplejersken er en del af det tværfaglige fællesskab med social og sundheds -assistenter og -hjælpere, ergo – og fysioterapeuter, ernæringsassistenter, plejehjemmets fasttilknyttede læge samt de øvrige kolleger på plejehjemmet. 

Sygeplejersken udfører og koordinerer pleje og behandlinger med de involverede samarbejdspartnere i beboerens forløb. 

Sygeplejersken samler viden om beboernes sundhedsmæssige situation, ved at være aktiv deltagende i beboernes forløb. 

Sygeplejersken sikrer systematisk kompetenceudvikling både ift. egen og kollegaers udvikling af kompetencer. 

 

Arbejdstiden er fortrinsvis dagvagt. Der arbejdes hver 8. weekend og en forskudt vagt kl. 10-18 hver 3. uge. Som sygeplejerske er du en del af det store fællesskab i distrikt syd. I weekender og helligdage dækker man sammen på skift de i alt 13 plejehjem, 2 sygeplejersker ad gangen.

 

Om Tranbjerg plejehjem:

Tranbjerg plejehjem består af 3 mindre huse med henholdsvis 26,26 og 24 beboere. Vi har dejlige rammer, som både skaber mulighed for fællesskaber, men ligeledes rolige rammer i mindre grupper.

Vi har store fælleslokaler og lægger vægt på en bred vifte af aktivitetstilbud, både inde og ude.

 

Din profil:

  • Du brænder oprigtigt for beboernær praksis i hverdagen.
  • Du har lyst til at blive en del af et tværfagligt team, hvor beboernes ressourcer, behov og hverdag er udgangspunkt for teamets mål og samarbejde.
  • Du er fagligt velfunderet og arbejder systematisk med dokumentation og sygeplejefaglig udredning.
  • Du er engageret, nysgerrig og bidrager positivt ind i kvalitetsarbejdet.
  • Du har lyst til at være rollemodel for dine kollegaer og husets elever.

 

Derfor skal du vælge os:

  • Vi er et plejehjem med høje ambitioner for faglighed og på kvalitet for vores beboere.
  • Vi arbejder hele tiden på at udvikle os fagligt og har et stort fokus på kompetenceudvikling.
  • Du får mange dygtige kollegaer, og tværfagligheden er en selvfølge.
  • Du kommer på kursus i kvalitetsforbedringer i praksis.
  • Vi er insisterende på en nærværende ledelse.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 1.4.2024 eller efter aftale. Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som sygeplejerske.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på

baggrund af kvalifikationer. 

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Forstander Lone Sønderholm tlf.: 41872040, Mail loson@aarhus.dk eller Viceforstander Christina Wielandt tlf.: 21352068, Mail: chrwie@aarhus.dk

 

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Torvevænget 1-3A, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981671

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet