BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at få foden inden for i en stor dansk energi- og telcokoncern i rivende udvikling? Har du kommunikativt flair og motiveres af at nå dine og teamets fælles mål?
Vi tilbyder
- En attraktiv månedsløn med tillæg
- Jobmulighed i en stor koncern med udviklingsmuligheder
- Et stærkt arbejdsmiljø med sammenhold, stemning og energi
Jobbet
Som kundesupporter bliver du en del af vores kommercielle telcoforretning, Norlys Digital. Du vil arbejde i et dynamisk miljø, hvor din opgave er at hjælpe kunden med tekniske udfordringer over telefonen. Det er tilmed din fornemmeste opgave at sikre, at kunden har de nødvendige produkter og ved, hvilke muligheder, der er hos Norlys. Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Besvare kundernes henvendelser telefonisk
- Fejlsøge og afhjælpe kundens udfordringer med bl.a. TV, Internet, signaler og lign.
- Booke teknikerbesøg, hvis hjælp over telefonen ikke rækker
- Følge op og sikre at kundens problem er løst
- Afdække kundens behov, præsentere og sælge nye produkter hos Norlys
Du bliver en del af et stærkt og erfarent team, hvor trivsel og kompetencer er grundstenene for, at vi i fællesskab leverer en god og effektiv kundeoplevelse. Vi tror på at medarbejdere der trives også skaber bedre resultater. Derfor har trivsel høj prioritet. Hos Norlys er arbejdsglæden blandt de højeste i dansk erhvervsliv.
Din profil
Vi søger dig, der er serviceminded, engageret og får energi af at levere en sublim service samt kan se dig selv bidrage til Norlys vigtigste værdi: Fællesskab. Måske har du erfaring med kundeservice – dette er dog ikke et krav. Uanset din baggrund, ser vi det som vores fornemmeste opgave at klæde dig på til dialogen med vores kunder. Vi lægger vægt på:
- Dit mindset og personlighed. Har du viljen til at lære, og motiveres du af personlige salgs- & performancemål, så er du allerede rigtig godt på vej
- Dit øje for den gode kundeoplevelse og forståelse for, at DU er en afgørende faktor
- At du forstår at bidrage til fællesskabet og vægter samarbejdet med kolleger højt
Derudover ser vi gerne, at du har gode kommunikative evner, formår at gribe kunden – også i de svære dialoger. Din generelle IT forståelse er god og vi håber, du er omstillingsparat og klar på at blive en del af Norlys store udviklingsrejse. Vi lægger stor vægt på medansvar og muligheden for at vokse og udvikle sig i rollen, og vi vil gøre vores for, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Hos os er det helt naturligt at tale åbent om dine ambitioner for fremtiden.
Praktisk
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, som ligger i tidsrummet 08-21 på hverdage og 09-17 i weekenderne og på helligdage. Du skal regne med at arbejde hver 4. weekend og have i gennemsnit 2 aftenvagter pr. uge.
Din vagtplan vil være kendt 8 uger forud, så du har mulighed for at planlægge ud fra den. Ydermere har du mulighed for at bytte vagter internt med dine kolleger.
Opstart: d. 15. november 2023 og ansættelse gennem Moment i 3 måneder med henblik på en mulig forlængelse eller direkte ansættelse hos Norlys på sigt.
Arbejdspladsen: er beliggende på adressen: Slet Parkvej 5, 8310 Tranbjerg
Er det dig, vi søger?
Hvis ovenstående fangede din interesse, vil vi opfordre dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi holder samtaler løbende. Klik på 'Søg jobbet' for at sende din ansøgning. Hvis du ikke allerede har en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Moment A/S, Rytoften, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923900