En anderledes stilling som SOSU-assistent eller sygeplejerske er nu mulig på Bocenter Tranbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nyuddannet eller erfaren SOSU-assistent eller sygeplejerske? Er du fagligt ambitiøs og brænder for tværfaglige samarbejde?  Ønsker du at gøre en forskel på et vigtigt og spændende kernevelfærdsområde? Er du optaget af at støtte voksne med udviklingshæmning til at få et godt liv med en indholdsrig og meningsfuld hverdag? Har du øje for mulighederne fremfor begrænsningerne? Så er det måske dig der skal være en del af vores fantastiske team i Hus 2 på Bocenter Tranbjerg

Vi søger:

Den sundhedsfaglige indsats har stort fokus i vores hus, derfor søger vi en uddannet SOSU-assistent eller sygeplejerske som kan genkende sig selv i følgende profil:

  • du har en rolig udstråling 
  • du har en uformel men respektfuld omgangstone med borgerne og pårørende
  • du har gode relationelle kompetencer
  • du har en stærk monofaglighed som du gerne deler ud af
  • du er stærk i det daglige samarbejde med dine kolleger og søger indsigt og feedback på dit arbejde
  • du kan dokumentere det du oplever i borgerens hverdag ud fra fastlagte retningslinjer
  • du er motiveret for at følge borgerne i alle dele af deres hverdag

Derudover er det afgørende, at du evner og mod til at bringe din faglighed i spil sammen med andre faggrupper i den daglige praksis med borgerne, hvor monofagligheden i perioder kan opleves lidt perifærd. 

Om målgruppen du skal arbejde med:

Hus 2 er et botilbud for 6 voksne udviklingshæmmede efter servicelovens §108. Målgruppen er borgere i alderen 24-65 år med en udviklingsalder fra ca. 3 måneder til 4 år. De har alle behov for støtte og grundet deres fysiske funktionsniveau er plejeopgaver i form af hjælp til hygiejne, spisning osv. en stor del af kerneopgaven. Det er et hus med mange smil, stjernestunder og muligheden for at arbejde med mange aspekter af sygeplejefagligheden.  

Om arbejdet i Bocenter Tranbjerg:

Hos os får borgerne hjælp til at mestre livet ud fra deres formåen, behov og ønsker. Vores formål er derfor at understøtte og vedligeholde deres evne til at fungere i hverdagen. Dertil kompensere for den nedsatte funktionsevne, herunder nonverbale kommunikation. Vi arbejder ud fra en struktureret pædagogik, hvor genkendelighed og forudsigelighed er nøgleord. Vores tilgang er inspireret af skærmning/containing, sansestimuli og KRAP. 

På Bocenter Tranbjerg er vi heldige at have en meget engageret pårørendegruppe, som deltager aktivt i deres kæres hverdag og liv. Samarbejdet med de pårørende er noget vi vægter højt og kommunikation og samarbejde er derfor også en stor og vigtig del af arbejdet.

 Derfor skal du vælge os:

  • Du får engagerede, fagligt velfunderede og reflekterende kollegaer, samt ledelse. 
  • Du får mulighed for at sætte dine sundhedsfaglige kompetencer i spil og bliver en del af et sundhedsteam med 2 sundhedsfaglige kollegaer. 
  • Deltagelse i sundhedsfaglige netværksmøder. 
  • Du får indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsgange 
  • Du får en høj grad af selvstændighed, kompetence og ansvar i arbejdet. 
  • Du kommer til at arbejde med en udfordrende og spændende målgruppe, hvor din indsats er med til at gøre en forskel.
  • Du deltager i supervision hver 6 uge

Vi ved, at Bocenter Tranbjergs historie er velbeskrevet i aviser og på internettet. Heldigvis er Bocenter Tranbjerg et andet sted i dag. Vi har respekt for, at historien er, som den er, men vi ved også, at vi har rykket os langt – både hvad angår det pædagogiske arbejde og arbejdsmiljøet. Samtidig er vi også bevidste om, at vi skal fortsætte det gode arbejde og udviklingen af Bocenter Tranbjerg. Og den positive udvikling vil vi gerne invitere dig til at være den del af.

Din arbejdstid:

Bocenter Tranbjerg er et døgndækkende tilbud og arbejdstiden er fordelt på dag- aften og weekendarbejde hver 2. weekend, hele året rundt. 

Dine vagter ligger i tidsrummet 7.00-23.15. Hus 2 har tilknyttet vågen nattevagt.

Det er nødvendigt for at kunne løse opgaverne i jobbet, at du kan tale og forstå dansk - og kan dokumentere skriftligt på dansk.

Det er derudover et krav at du har kørekort til alm. bil.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 32 timer

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marianne Bomholt på mail bommar@aarhus.dk

Ansøgning

I din ansøgning vil vi gerne læse mere om hvordan du vil bringe din sundhedsfaglige viden og erfaring i spil i arbejdet med vores målgruppe. Vi vil derudover bede dig forholde dig til vores fælles faglige fundament, som er beskrevet og linket til i afsnittet ”om os”.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 18.april

 Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 17. Vi ser gerne at du kan starte i jobbet pr. 1.juni

Om os:

Bocenter Tranbjerg er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. I Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker. Her henter vi inspiration i recovery-orienteret, rehabiliterende tilgang og vægter, at alle i VJH arbejder i samme retning med udgangspunkt i borgerens håb, potentialer, mål og drømme for fremtiden.

Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets Fælles Faglige Fundament, som du kan se ved at følge linket her, og vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner og organiseringen af disse.

Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter gode professionelle samarbejdsrelationer som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

18-04-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Trankærgårdsvej, 116, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019710

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet