Dyrenes Beskyttelse søger dyrlæge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du dyrlæge, og brænder du for dyrenes sundhed og velfærd? Så kom med på rejsen, når Dyrenes Beskyttelse starter op og opbygger en helt ny Dyreklinik i Århus.

Dyrenes Beskyttelse bygger en spritny dyreklinik ved Dyrenes Beskyttelse Århus.

Klinikken skal benyttes af tilskadekomne, herreløse og nødstedte dyr, som indleveres via Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, samt organisationens mange frivillige, som kører ud til dyreværnssager.

Århus Internat modtager også private indleverede dyr, som af forskellige årsager ikke længere kan være hos deres familie.

Dine ansvarsopgaver
Som dyrlæge på den nye dyreklinik i Århus vil du blive en vigtig del af opstartsprocessen.

Klinikken får de nyeste faciliteter til laboratorium, røntgen, operation og tandsæt.

Du vil være internatets primære dyrlæge, som tilser alle dyrene, der kommer ind på internatet. Derudover vil der være vores eksterne dyrlæge til støtte i klinikken to dage om ugen. Udover dig som dyrlæge vil der være knyttet veterinærsygeplejersker til klinikken.

På internatet er der ansat andet veterinæruddannet personale og ekspertise inden for alle dyrearter.

Om dig
Du er uddannet dyrlæge. Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring, men størst betydning har det, at du er motiveret for at arbejde i en organisation som vores. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at kommunikere og opsøge fagligt fællesskab
  • arbejder selvstændigt
  • fremstår troværdig og myndig
  • har god energi
  • besidder stort gåpåmod
  • har humor og hjertet på rette sted
  • er omstillingsparat
  • har mod på håndtering af alle dyrearter.

Du trives i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen før, den er omme. Du formår at have mange bolde i luften og bevare overblikket, også selvom dagen er travl. Du er en holdspiller og tror på, at vi er bedst sammen.

Vi tilbyder
Dyrenes Beskyttelse Århus, hvor klinikken får sin beliggenhed, er et formidlingssted for adoptionsdyr og driver desuden både hunde- og kattepension.

Internatet modtager alle former for kæle- og hobbydyr. Vi sørger for, at de tilses af en dyrlæge, bliver trænet, plejet og bliver adopteret til nye hjem.

Dyrenes Beskyttelse Århus er et stærkt team på cirka 25 medarbejdere, som består af veterinærsygeplejersker, dyrepassere, timelønnede og hundeadfærdsinstruktører.

Derudover er der cirka 100 frivillige tilknyttet internatet, som hjælper med daglige praktiske opgaver samt socialisering af dyrene, samt cirka 300 plejefamilier, der hjælper med de små flaskekillinger.

Alle enheder arbejder ud fra egenskaber som faglighed, engagement, loyalitet, åbenhed og respekt.

Dyrenes Beskyttelse Århus er et internat, der fungerer som et beredskab, og man skal derfor være indstillet på, at travlhed kan opstå pludseligt.

Dyrenes Beskyttelse, som ejer internatet i Århus, er Danmarks ældste dyreværnsorganisation.

Organisationen er landsdækkende og en frivillig forening, som har til vision at hjælpe dyr i nød, stoppe overgreb mod dyr og kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokost på ugens 5 hverdage, med mulighed for forhandling af timeantal.

Arbejdsstedet er Dyrenes Beskyttelses Internat i Tranbjerg J. ved Århus.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. marts 2024 eller efter aftale.

Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte internatsleder Rolf Nordentoft på telefon 8188 0313.

Er du interesseret?
Ansøgning og CV sendes via dette link senest den 1. februar 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Bemærk, vi modtager ikke ansøgninger sendt via mail eller ved personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om, hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951854

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet