Dyrenes Beskyttelse Århus søger timmelønnede tilkaldevikarer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til vores mange skønne dyr søger vi netop nu en timelønnet tilkaldevikar til at hjælpe os på internatet.

Du bliver en fast del af vores engagerede team, og vi forventer, at du har et godt allround kendskab til pasning og pleje af hund, kat, kanin, marsvin, fugle og gerne andre små familiedyr.

Din profil
Du har en baggrund som faglært dyrepasser, veterinærsygeplejerske eller har en hundeadfærdsinstruktøruddannelse. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har lyst til pasning og pleje af mindre familiedyr
  • har forståelse for, at rengøring er en del af dagens arbejdsopgaver
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan håndtere, at vores hverdag er fyldt med mange følelser
  • kan bevare overblikket over internatdyrenes trivsel og tilstand
  • er klar til at gøre en forskel. 

Derudover lægger vi vægt på, at du er fysisk robust, for arbejdet er hårdt. Der er meget rengøring, mange kattebakker der skal tømmes. Og du må gerne have vanvittig gode ben, for det er ikke unormalt at gå mellem 12 og 15 km på en vagt, med alle vores skønne hunde – store som små – i al slags vejr. 

Dertil er du også psykisk robust, for vi arbejder med dyr som ofte har været udsat for omsorgssvigt, hvilket gør noget ved følelserne. Vi har heldigvis flest succeshistorier. 

Endvidere lægger vi vægt på, at du trives i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen før den er omme. Du evner at have mange bolde i luften og bevare overblikket, også selvom dagen er travl. Du er teamplayer og tror på at sammen er vi bedst. Derudover skal du trives med skiftende arbejdstider.

Vi tilbyder
Du vil komme ind i en organisation med en høj faglighed og stor mulighed for faglig sparring med kollegaer. Herudover har vi en meget stor gruppe af frivillige, som har deres daglige gang på internatet. Vi er et godt team, som deles om alle de opgaver der er. Og vi brænder for det vi gør og vi gør hver dag vores bedste!

Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende 3F overenskomst.

Der er vagter til, at du kan arbejde fast hver 2. weekend – 8 timer lørdag og 8 timer søndag. Vagterne falder som enten morgenvagt (7 til 14:45) eller aftenvagt (13:15 til 21). Vi har ind i mellem også brug for at du kan træde til i hverdagene, når vi har ekstra travlt samt at du kan hjælpe ekstra ved ferie og højtider – det vil sige når alle andre holder fri. Vi har åbent hver dag fra kl. 7 morgen til 21 aften, 365 dage om året. Også når det er jul, påske, pinse og weekend. Fleksibilitet er nøgleordet, for vi er et beredskab med uforudsigelighed.

Dyrenes Beskyttelse Århus er beliggende Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg.

Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Souschef Sara Bjerg på mail: saraniel@dyrenesbeskyttelse.dk.

Er du interesseret?
Ansøgning og CV sendes via dette link senest den 1. marts 2024. Ansættelsessamtaler holdes løbende.  

Bemærk, vi modtager ikke ansøgninger på mail eller ved personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951948

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet