BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Legehuset Regnbuen søger en uddannet pædagog fra 1. maj eller snarest muligt.
Stillingen er 34-37 timer om ugen, men vi er fleksible, hvis det er nødvendigt.
Legehuset Regnbuen er en integreret institution med 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, der ligger i Tranbjerg. Vi søger en pædagog, som brænder for arbejdet med børn og ser det som en spændende udfordring at navigere i børnenes forskelligheder, samt ser mulighederne frem for begrænsninger.
Din profil
Vi søger en pædagog, der allerede kan eller den nyuddannet pædagog, som har gejsten og lysten til at lære sammen med os. Det eneste vi beder om er, at du har lysten til at hoppe ud i det hele sammen med os.
Vi søger dig som;
- vægter nærværet højt og kan lide at arbejde selvstændigt i små grupper.
- formår at skabe et åbent og ærligt forældresamarbejde, også i de svære samtaler.
- har mod til at udvikle dig. Vi kan alle blive bedre, hvis vi får hjælper hinanden!
- har kendskab til arbejdet med visuel støtte.
- kan arbejde tværfagligt med PPR, BUA, familierådgiver mf.
- er omsorgsfuld, nærværende og god til at skabe tilknytning til det enkelte barn og familien.
- er robust, tydelig og kan skabe et roligt miljø omkring børnene.
- kan have fokus på både det enkelte barn og den samlede børnegruppe, i tilrettelæggelsen af dagligdagen.
- kan og vil bidrage til at se værdien i et stærkt arbejdsfællesskab.
- kan og vil indgå fleksibelt i det daglige samarbejde, samt i tilrettelæggelsen af hverdagen i hele huset.
- kan indgå i et tillidsfuldt forældresamarbejde og ser forældrene, som vigtige medspillere i barnets trivsel, udvikling og dagligdag.
Du får en arbejdsplads med:
- Fokus på anerkendende pædagogik og tilgang til det enkelte barn og familien.
- Høj prioritering af faglighed gennem fælles refleksioner og sparring med kollegaer og leder.
- Et godt arbejdsfællesskab med indflydelse på og ansvar for den pædagogiske hverdag, gennem tæt samarbejde med kolleger og leder.
- Kollegialfællesskab, hvor vi vil hinanden og er bevidste om vores gode relationers afsmitning på børnene.
- Et tæt samarbejde med et team af engagerede og inspirerende kollegaer, som har fokus på faglighed, refleksion, arbejdsglæde, udvikling og det gode fællesskab.
- Dejlige kompetente børn, hvor vi arbejder for at skabe rammerne for høj trivsel, almen dannelse, tryg læring og general udvikling.
- En daglig dialog og et tæt samarbejde med vores aktive forældregruppe.
- Der er i bevægelse, øver sig, reflektere, evaluere, fejler og fejre sejrene, sammen.
Derfor skal du vælge os:
I Legehuset Regnbuen arbejder vi efter at skabe rammerne for en pædagogisk praksis, der sikrer, at alle børn bliver så dygtige, som de kan. Hvor legen er fundamentet for at udvikle sig og er et naturligt grundvilkår. Det skal ske i en hverdag, hvor børnefællesskabet, kreativitet, nærvær og dialog er omdrejningspunktet.
Legehuset Regnbuen er stueopdelt, men stuerne arbejder tæt sammen, dagligt. Det giver os fleksibilitet. Et stort fokus for 2024 bliver, hvordan første afdelingerne kan arbejde tættere sammen og derefter hvordan vuggestuen og børnehaven kan drage endnu større fordel af hinanden, både i organisationen og gennem vidensdeling.
I Regnbuen arbejder vi med NEST, dvs. piktogrammer, visuel guidning og fokus på hvordan vi skaber rammer for børnegruppen og det enkelte barn, som de kan lykkes i. Så fokus er på hvad barnet kan, fremfor hvad barnet bøvler med. Hvordan vi arbejder med NEST skal vi revurdere i løbet af 2024, så du kommer til at være med til, at definere vores vi fremadrettet skal arbejde med NEST og vores børnesyn generelt. Det bliver spændende.
Om stillingen
Stillingen er en fast stilling på 34-37 timer ugentligt i vores børnehave afdeling.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. maj eller snarest muligt.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Løn og ansættelsesforhold
Ifølge gældende overenskomst og efter Århus kommunes ansættelsesvilkår
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Sidste ansøgningsfrist er d. 26. april 2024
Vil du vide mere om stillingen eller er blevet nysgerrig er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Steffen Hågensen Andersen
Kom endelig forbi til en snak og se herlighederne.
Telefonnummer: 28590669
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Læs mere om Regnbuen her
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Børupvej 2, 8310 Tranbjerg J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008003