BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til projektering og udviklingsarbejde søger vi hos ReVærk en konstruktør til at blive en del af vores dedikerede hold, der til dagligt arbejder på vores kontor og værksted på Sydhavnen i Aarhus.
Hos ReVærk ønsker vi at opmuntre til og udvise eksempler på, hvordan vores før-industrielle kulturarv er rig på naturlige materialer og håndværk, der kan inspirere til udvikling af aktuel arkitektur. At skabe bygninger og rum, hvor miljøhensyn er en præmis, ikke et tilvalg, og hvor løsninger ikke kun udmærker sig teknisk, men bibringer æstetisk værdi til den helhed, de indgår i.
Hos ReVærk vil du blive en del af vores ambitiøse tegnestue bestående af 6 fastansatte medarbejdere. Her arbejder vi aktivt, sammen, for at forene stærke idealer for fremtidens naturligt miljøvenlige byggeri med arkitektonisk og oplevelsesmæssig kvalitet.
Vi arbejder på tværs af skala, i vekselvirkning imellem arkitektur og materiale- og konstruktionsudvikling, hvor vi ofte gør brug af tegnestuens værkstedsfaciliteter til at udføre fysiske afprøvninger og mock-ups.
Vi ønsker med ansættelsen at styrke arbejdet med både nybyggeri og transformationsprojekter. Her vil du indgå som en vigtig del af vores projektteams i bestræbelsen på at realisere en række ambitiøse projekter. Herunder byggeteknisk udviklingsarbejde, hvor der afsøges tilgange til konstruktioner og materialer med henblik på at reducere bygningernes klimapåvirkning.
Om dig:
• Du har interesse for det miljøvenlige og sunde byggeri udført i naturlige materialer, herunder bio- og geobaserede.
• Har mod på projekter, hvor byggebranchens konventioner udfordres, og der sigtes mod et mere bæredygtigt byggeri.
• Er stærk inden for projektering af nybyggeri og evt. renovering/transformation af eksisterende byggeri.
• Du er initiativrig og stærk i varetagelse af projekteringsopgaver i byggeriets udbuds- og udførelse faser.
• Er vant bruger af Autocad 2D og Autodesk Revit, og kan vedligeholde BIM-model gennem flere projekteringsfaser.
• Har en god forståelse af IKT og kan strukturere dit arbejde herefter.
• Har måske erfaring med LCA-beregninger (fordel men ikke et krav).
Matcher ovenstående dine interesser og kompetencer, håber vi at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 15.08.23
Ansættelsesstart: 15.09.23
(eller snarest muligt derefter)
Jobsamtaler afholdes i uge 33
For spørgsmål til stillingen kan kontaktes:
Simeon Østerlund Bamford - Telefon 20821389
Mathias Ørum Nørgård - Telefon 40889077
Motiveret ansøgning og portefølje sendes til:
kontakt@revaerk.dk
Se også mere om tegnestuen på revaerk.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ReVærk 2.0 ApS, Jægergårdsgade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: kontakt@revaerk.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880166