Bocenter Tranbjerg søger vikarer - kom og vær med.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Hus 2 i Bocenter Tranbjerg søger timelønsvikarer, der er rolige og varme i deres udstråling. Du skal turde tage ansvar, arbejde struktureret og være omstillingsparat i hverdages gøremål. Vi søger vikarer, der ønsker at arbejde med det sårbare liv og som møder borgeren med nysgerrighed, samt respekt og faglighed, og som vil være en del af det gode fællesskab i huset.

Botilbuddet er for målgruppen af voksne udviklingshæmmede efter §108 i serviceloven. Her bor 6 borgere og vi arbejder i borgerens hjem. Borgerne er i alderen 23 - 63 år med en udviklingsalder fra 3 måneder til 4 år. De har alle behov for massiv støtte. Grundet målgruppens fysiske handicap er plejeopgaver i form af hjælp til hygiejne og forflytninger, en stor del af kerneopgaven.

Vores tilgang er inspireret af elementer fra Low Arousel, KRAP og sansestimuli. Vi arbejder desuden ud fra en struktureret pædagogik, hvor genkendelighed og forudsigelighed er nøgleord.

Vi ønsker at understøtte to fundamentale behov i ethvert menneskes liv: støtte til at klare hverdagen på egne præmisser og frihed til at leve et liv på egne betingelser. 

Formålet er at udvikle og vedligeholde borgernes evne til at fungere optimalt i hverdagen samt at kompensere for den nedsatte funktionsevne.

Vagterne er både dag, aften og nat, samt weekender. 

Dagvagter ligger i tidsrummet kl. 07.00-15.00, aftenvagter kl.14.45-23.15 og nattevagter kl. 23.00-7.15. 

Du byder selv ind på hvilke vagter, der er relevante for dig.

Vi søger kollegaer, der kan genkende sig selv i følgende:

  • Du er fleksibel og prioriterer at tage vagter, når andre holder fri.
  • Du er nærværende og omsorgsfuld i dit arbejde med den enkelte borger.
  • Du er tydelig i din udstråling og dine handlinger.
  • Du tager ansvar og medvirker til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er loyal mod fælles beslutninger.
  • Du har kørekort B.

 Derfor skal du vælge os:

  • Du får en arbejdsplads med strukturerede rammer for borgere.
  • Du får kollegaer er er imødekommende, engagerede og reflekterende.
  • I personalegruppen værner vi om hinanden og det gode arbejdsmiljø.
  • Du får et spændende arbejde med masser af udfordringer. 
  • Fordi din indsats er med til at gøre en forskel for andre.
  • Fordi du får ordnede løn og ansættelsesforhold.

 Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Afdelingsleder Marianne Bomholt på mail: bommar@aarhus.dk

Ansøgning

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er fredag d.15.12.23

Der indkaldes til samtaler løbende.

 

Om os

Bocenter Tranbjerg hører under Center for Bosteder til Voksne (CBV), som er en del af Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) i Aarhus Kommune.

I CBV har vi den fælles kerneopgave, Voksne, Job og Handicaps Vision og Borgerens MSB som det fælles afsæt for udviklingen af vores tilbud.

Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdsættende tilgang.

Det lovgivningsmæssige udgangspunkt er Lov om Social Service.
  
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

15-12-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Trankærgårdsvej 108, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet