Bliv pædagog i Eventyrskoven og skab udviklende læringsmiljøer for børn 0-6 år i et nytænkende team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog, og brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år? Har du lyst til at være med og sætte præg på vores omstruktureringsproces, så har vi lige stillingen til dig.

Vi er et hus, der har stået overfor, og er i gang med, en større omstruktureringsproces, både på de fysiske rammer, pædagogiske læringsmiløjer og normering. Med et ledelsesskift d. 1. november 2024 er vi i fuld gang med at finde et fælles Vi. Vi har, og er i gang med, i fællesskab, at skabe en struktureret hverdag med udviklende læringsmiljøer for børnegruppen og finder denne proces meget spændende. Det er vigtigt for os, at både børn og voksne ved, hvad de møder ind til hver morgen, hvorfor vi har en fast struktur vi arbejder ud fra. For barnet skaber dette forudsigelighed og for pædagogen giver dette gode betingelser for det pædagogiske arbejde.

Vi søger en positiv, omsorgsfuld, nytænkende og stærk teamplayer, som vil være med til at videreudvikle vores ”nye hus”, hvor der er plads til alle i et udviklende miljø. 

Vi søger en pædagog som har:

  • Overblik og er i stand til at agere i uforudsete situationer
  • Kan tage førertrøjen på, og samtidig være en aktiv medspiller
  • Kan skabe positive og trygge rammer i hverdagen, hvor engagement, en positiv tilgang, anerkendelse, indlevelse og fordybelse med børnene er nøgleord
  • Er fagligt velfunderet og holder sig opdateret med ny viden, kan arbejde skriftligt, f.eks. med at udarbejde dokumentation, handleplaner mv., og har det godt med at holde oplæg for forældre og personale
  • Er fortrolig med IT
  • Selvstændigt kan planlægge og sætte mål for sit arbejde
  • Ser en spændende udfordring i at arbejde med netop denne børnegruppe 

Send os en ansøgning, hvor du beskriver for os: 

  • Hvem er du? 
  • Hvad kendetegner dig? 
  • Hvad brænder du for i din pædagogiske praksis? (her er eksempler meget velkomne)
  • Hvad vægter du højt i et samarbejde?
  • Hvorfor er Eventyrskoven den helt rigtige arbejdsplads for dig?

Derfor skal du vælge os:
Eventyrskoven, som snart skifter navn, er en afdeling i Tranbjerg Dagtilbud, der består af 8 daginstitutioner og Dagplejen. Vi er en integreret institution med 4 grupper, og er normeret til 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. 

Tillid er grundlæggende og vigtig i vores samarbejde. Vi har meget fokus på arbejdsmiljøet og arbejder kontinuerligt med dette, da det er vigtigt for os, at vi samtidig med vores fagfaglige fokus, har et godt miljø at færdes i. 

Vi arbejder med selvledelse, hvor du forventes at tage ansvar for den faglige udvikling, naturligvis i tæt samarbejde med dine kolleger. Ledelsesstilen er præget af åbenhed, hvor dine input høres og tages til efterretning. Der er planlagt fast, ugentligt forberedelsestid og løbende teammøder, så du kan koncentrere dig om at være sammen med børnene.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har dette vakt din interesse, og kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kigge forbi eller kontakte pædagogisk leder Carina Ardal Evers på tlf. nr.: 23844765 eller mail: caae@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  08-11-2024
 
Vi kan finde på at afholde samtaler løbende, hvorfor du kan blive indkaldt inden ansøgningsfristen udløber.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skovgårdsvænget 600, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6137279

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet