Bliv pædagog hos Bocenter Tranbjerg - gør en forskel for voksne med udviklingshæmning i meningsfulde fællesskaber

dato

Er du nærværende i dit relations arbejde? Har du erfaring med vores målgruppe af voksne med udviklingshæmning? Er du anerkendende i din kommunikation med andre? Og er du optaget af hvordan det tværfaglige samarbejde, kan skabe værdi for borgerne? Så er det måske dig vi søger til Bocenter Tranbjerg, hvor vi kan tilbyde dig stærke faglige fællesskaber og en hverdag med masser af mening.

Om jobbet

Vi søger en ny kollega til hus 2 på Bocenter Tranbjerg. Bocenter Tranbjerg er et døgndækkende tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning hvoraf nogle har andre fysiske og psykiske funktionsnedsættelser også. Vi består af 4 huse og et aktivitetstilbud, som ledes af to afdelingsledere. Stillingen er med timer primært i hus 2, hvor du også vil få funktion som praktikvejleder for pædagogstuderende. Det er derfor en fordel hvis du enten er uddannet praktikvejleder eller har lyst til at blive det. Du vil også have timer i nabo-huset, hvor målgruppen har et mindre støttebehov og du indgår i personaleflokken på tværs af husene.

Beskrivelse af hus 2 

Hus 2 er et botilbud for 6 voksne udviklingshæmmede efter servicelovens §108. Målgruppen er borgere i alderen 24-65 år med en udviklingsalder fra ca. 3 måneder til 4 år.  Den primære arbejdsopgave består i at skabe en struktureret og genkendelig hverdag, hvor borgeren lever et trygt og godt liv. Borgerne har alle behov for støtte og grundet deres fysiske funktionsniveau er plejeopgaver i form af hjælp til hygiejne, spisning osv. en stor del af kerneopgaven. Det er et hus med mange smil, stjernestunder og livsglæde. Da der er et relativt stort støttebehov vil du i din hverdag samarbejde tæt sammen med den tværfaglige personalegruppe i huset.  I dagtimerne, mandag til fredag, benytter borgerne sig af et beskæftigelsestilbud. Om aftenen og i weekenden er de oftest hjemme på bocenteret. 

Vores pædagogiske tilgang

Udgangspunktet for arbejdet er vores engagement for og viden om den enkelte borger med afsæt i dennes ressourcer og udfordringer.

Vi prioriterer og giver plads til den fortsatte udvikling af faglig praksisviden, såsom det professionelle skøn, pædagogiske aktiviteter, relationsarbejde, mentalisering, afkodning og tolkning, etik, forventnings- og kravtilpasning, motivation og autenticitet. Denne viden suppleres med træning og udbredelse af faglige metoder. Konkret arbejder vi med KRAP.

Vi forventer af vores uddannede personale at man ikke kun leverer på sin egen faglighed i helt snæver forstand. Vi forventer at man kan koordinere arbejdet og hverdagen, sørge for at afstemme indsatser og sikre helhedstænkning, videndeling, feedback, og alt det andet man kan samle i begrebet samarbejde – for at kunne sætte borgerne i centrum. 

Din profil:  

Vi søger dig som

  • er uddannet pædagog enten nyuddannet eller med erfaring med målgruppen
  • er loyal, engageret og ansvarlig i din professionelle tilgang
  • arbejder, anerkendende og relations orienteret
  • er tydelig i sprog og handling
  • kan tage lederskab på opgaveløsningen, herunder tage ansvar for at udarbejde den skriftlige dokumentation
  • kan tilrettelægge arbejdet på baggrund af borgerens funktionsniveau og som kan fastholde fokus på udviklingsområderne
  • medvirker til et godt arbejdsmiljø
  • er motiveret og prioritere det gode pårørendesamarbejde.

Det er derudover en fordel hvis du er uddannet som praktikvejleder eller som minimum har lyst til at blive uddannet til denne jobfunktion, da vi løbende har pædagogstuderende på Bocenter Tranbjerg.

Det er et krav for at kunne løse opgaverne i jobbet, at du kan tale, forstå, læse og skrive dansk. Det er derudover et krav at du har kørekort til almindelig bil.

Vi kan tilbyde

  • Grundig oplæring
  • Du får engagerede, faglig velfunderede og reflekterende kollegaer, samt ledelse
  • Du bliver en del af en personalegruppe med tætte relationer og højt til loftet
  • Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Borgerrettet supervision
  • Du får en høj grad af selvstændighed, kompetence og ansvar i arbejdet
  • Kolleger som værdsætter humor og et godt grin
  • Du kommer til at arbejde med en udfordrende og spændende målgruppe, hvor din indsats er med til at gøre en forskel
  • Du får ordnede løn-og ansættelsesforhold

Derudover kan fremhæves at du vil indgå i et tværfagligt team i huset, men du bliver samtidig en del af medarbejderflokken på tværs af Bocenter Tranbjerg, hvor vi har fælles faglig udvikling og faglig sparring.  

Arbejdstid

Ugentligt timetal: 37 timer

Arbejdstiden er fordelt med dag-, aften- og weekendarbejde hver 2. weekend, hele året rundt.  

Arbejdstiderne er enten dagvagter kl. 07.00 - 12.00  eller kl. 7.00 - 15.00. Aftenvagter kl. 14.45 - 21.00 eller kl. 14.45 - 23.15. Aftenvagter fredag er kl. 13.45 - 23.15.

Vi er placeret i Tranbjerg syd for Aarhus hvor der er rigtig gode busforbindelser ind til centrum.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Tiltrædelse: 1.januar 2025 eller før hvis muligt.
  
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marianne Bomholt på telefon 21179892 .

Ansøgning

I din ansøgning vil vi gerne kunne læse, at du har forholdt dig til vores fælles faglige fundament, som du kan se link til i afsnittet "om os". 

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  28-11-2024

Vi ved der er fart på, på jobmarkedet så vi forventer at indkalde til samtaler lige efter fristen.
 
Om os
Bocenter Tranbjerg er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning. 

Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.

Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse. 

 

Om Sociale Forhold og BeskæftigelseI Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

28-11-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Trankærgårdsvej, 118, 8310 Tranbjerg J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149073

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet