BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
På Beder Skole træder du ind i et forpligtende og stærkt fællesskab, med fokus på at børnene lærer noget, og at de trives i skoledagen.
I vores specialklasseafdeling er der i alt 8 klasser med elever på 0.-9. klassetrin. Vi arbejder målrettet med elevernes livsduelighed både fagligt og socialt. Eleverne er en skøn flok med stor forskellighed. Nogle af eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder, andre har specifikke vanskeligheder som ADHD eller inden for autismespektret.
Omkring hver klasse er der udover en fast tilknyttet lærer også en klassepædagog, som indgår i det tætte samarbejde om eleverne i en struktur hvor teamene omkring vores to 4. klasser og vores 6. klasse samarbejder om flere af fagene på tværs af årgangen.
Stillingen:
Stillingen er et 10 ugers barselsvikariat med tiltrædelse 07/08-2023. Den samlede periode løber fra uge 32 til uge 41, begge uger inklusive. Stillingen kan være på fuld tid eller deltid.
Med dig som lærerkollega i 4. klasse til en af vores dygtige og erfarne pædagoger, træder du ind i et professionelt og samarbejdsorienteret team, hvor du løfter undervisningsopgaven for 8 elever med specialpædagogiske behov.
I det nuværende skema er der behov for undervisning bredt i Folkeskolens fagrække. Du skal altså have mod på at undervise i de fleste fag.
På Beder Skole arbejder med co-teaching som et af vores greb, når vi skal tilrettelægge undervisning på måder, så børn lærer noget. Vi tror på, at børn samarbejder når de kan, og at det er de professionelle voksne, der kan gøre noget andet, når børnene ikke lykkes. Derfor arbejder vi med børnenes perspektiv i alle facetter af skoledagen. I Beder skoles specialklasseafdeling skal alle børn blive så dygtige som de kan, og vi arbejder målrettet på at støtte børnene til i den proces. Der arbejdes med low arousal, visuel kodning af klasserummet og tydelighed i kommunikation og undervisning. Vi møder børnene med høje forventninger og samtidig stor omsorg.
Din profil:
- du er læreruddannet. Vi er interesseret i flere kombinationer af linjefag, og det afgørende er, at du er fagligt og pædagogisk engageret, og kan se dig bredt i folkeskolens fagrække.
- du har lyst til at arbejde med unge, hvis adfærd kan udfordre, og som fordrer specialpædagogisk tilgang.
- vi ser gerne, at du kan indgå i arbejdet med handleplaner og statusskemaer, og kan formulere dig tydeligt og professionelt på skrift.
- du skal have en naturlig interesse og tilgang til at arbejde i et skole-/hjemsamarbejde, som styrkes gennem en positiv, kommunikativ og håndholdt indsats.
- du må meget gerne have specialpædagogisk erfaring, men det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et stærkt team, der arbejder med høj faglighed og kan fremstå både roligt og tydeligt.
- du skal kunne arbejde med individuelle tilgange og kunne tage udgangspunkt i elevernes ressourcer.
- du skal være opsat på at samarbejde i et professionelt læringsfælleskab med både lærere og pædagoger. Sammen med os skal du have lyst til at lære og udvikle dig.
Derfor skal du vælge os:
På Beder Skole skal børnene opleve, at de er aktører i eget skoleliv. Det er de voksnes ansvar, at børnene trives og udvikler sig, og vi er optagede af at inddrage børnene med kontinuerligt fokus på feedback, elevens plan og skole-hjem-samarbejde. Vi er optagede af både børnenes og de voksnes forpligtende fællesskab og ser relationskompetence som en vigtig del af vores arbejde.
På Beder Skole står vi på tre værdier. Det vil du mærke og skulle arbejde med: det er forpligtende fællesskaber, livsduelighed og udsyn.
Vi ser diversitet som en styrke, og vi ser børn som mere ens end forskellige. I sommeren 2021 startede vi som NEST-skole, og har i det nye skoleår NEST kl. i 0., 1. og 2. kl.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://bederskole.aarhus.dk/ og du kan læse mere om vores fokus i Aarhus Kommune her: https://detvigoer.aarhus.dk/
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer - eller deltid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Valgfri:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden [dato] til [dato].
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Thor Hofman Nyholm på telefon 4185 4255
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 30.06.2023
Vi forventer at holde samtaler løbende og senest den 30/06-2023, og du skal kunne starte i stillingen pr. 07/08-2023
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skoleparken 6, 8330 Beder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/barselsvikariat-som-laerer-til-specialklasse-pa-4-argang-pa-beder-skole/ymhew7/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855004