ADJUDANT VED FORSVARETS SANITETSKOMMANDO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som adjudant vil du få et stort ansvar, en bred berøringsflade og en dagligdag, hvor kun få dage er ens. Du vil også blive udfordret på dine evner til planlægning, kommunikation og situationsbestemt ledelse. Vi har en ledig stilling som adjudant for to af topcheferne i Forsvaret – chefen og generallægen for Forsvarets Sanitetskommando.

Om os

I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

”Du bliver en del af et fagligt og meget motiveret team, hvor humøret er højt og hvor vi hjælper hinanden”, siger Nicolai, din kommende leder.

Du bliver en del af Ledelseselementet, som arbejder direkte under chefen, generallægen og stabschefen. Elementet består af ni medarbejdere, der tilsammen varetager ledelsesbetjening, adjudantopgaver, sekretariatsfunktionen, informationssikkerhed, kommunikation og pressehåndtering. Her vil du især komme til at arbejde tæt sammen med chefsekretæren og myndighedsbefalingsmanden, men også din leder, som ligeledes fungerer som militærassistent (MA).

Om stillingen

Du er adjudant for chefen og generallægen, samt sagsbehandler i Ledelseselementet.

Som adjudant støtter du chefen og Generallægen med planlægning, koordination og afholdelse af aktiviteter, samt ledsagelse under besøg, arrangementer og rejser i ind- og udland. Lejlighedsvis støtter du tillige stabschefen med samme opgavetyper, i forbindelse med interne aktiviteter og garnisonsopgaver i Aarhus, herunder ceremonielle begivenheder.

Som sagsbehandler i Ledelseselementet skal du udarbejde beslutningsforslag, koordinere og styre ledelsesopgaver, udføre kontaktofficersvirke og løse en bred vifte af kommunikationsopgaver. Du får stor frihed til løsning af dine opgaver og i stillingen bliver du en væsentlig bidragsyder til udviklingen af Forsvarets Sanitetskommando.

Om dig

Det er en forudsætning, at du har gennemført Videreuddannelsestrin I for ledere eller lignende.

Vi søger en selvstændig, helhedsorienteret og engageret kollega, som kan arbejde på tværs af alle niveauer. Du har interesse for planlægning, koordination og kommunikation. Du har sans for detaljer, kan træffe hurtige beslutninger og være handlekraftig. Du trives med at være en nøgleperson, der ofte skal inddrage hele Sanitetskommandoen i dine opgaveløsninger. Du kan arbejde under tidspres og må gerne have erfaring med sagsbehandling og analyser.

Du kan handle selvstændigt, når du er stedfortræder på vegne af ledelsen og skal gennemføre præsentationer, lede projekter eller deltage i arbejdsgrupper.

”Du kommer til at arbejde i nationale rammer direkte underlagt FKO, og kombineret med samarbejdet med NATO giver det et godt indblik i Forsvarets opgaver og øger den generelle helhedsforståelse”, siger Anders, den tidligere adjudant.

Vi vil bestræbe os på at skabe gunstige vilkår for efter- og videreuddannelser, eksempelvis en Master i Militære Studier.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chef for ledelseselementet MJ Nicolai Falk Lauritsen på telefon 3266 5953 eller nuværende adjudant KN Anders Krogh Kristensen på 72818004.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler d. 17. august.
Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest 1. oktober.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO - I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sødalsparken, Brabrand, Sødalsparken 20, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184299&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5870455

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet