2 JOBKONSULENTER/SOCIALRÅDGIVER SØGES TIL CENTER FOR JOB OG INTEGRATION, AARHUS KOMMUNE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to socialrådgivere/socialformidlere på 37 t. ugentligt. Der er tale om en fast stilling og et barselsvikariat. Den faste stilling vil være med tiltrædelse 1. september 2023 eller snarest derefter. Barselsvikariatet forventes at være med tiltrædelse 15. november 2023.

Ansættelsesstedet er på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.

Om jobbet:
I Center for Job og Integration varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år.

Som jobkonsulent er dine opgaver at varetage den koordinerende rolle med henblik på at sikre en tværfaglig og jobrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere over 30 år. Derudover arbejder vi også med indsatsen med borgere over 30 år, som ikke modtager kontanthjælp, men som ønsker hjælp til afklaring af arbejdsevnen.

I centeret arbejder vi ud fra principperne og indsatsmodellerne i Flere Skal Med 2 og Afklaringspuljen, og er optaget af at udvikle den virksomhedsrettede og tværfaglige indsats med henblik på at få endnu flere borgere i beskæftigelse. Vi arbejder med den virksomhedsrettede vinkel ud fra tesen om, at man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgerens jobmål samt udvikling af arbejdsevnen bedst sker, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads og er en del af et kollegialt fællesskab. Indsatsen bygger derudover på en viden om, at langt de fleste borgere har mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, hvis der etableres det rette jobmatch og der tages de nødvendige skånehensyn på arbejdspladsen. Der er derfor et tæt samarbejde med virksomhedskonsulenterne. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder ud fra tilgangen i Borgerens MSB, som indebærer at vi arbejder målrettet med at understøtte borgeren i at deltage aktivt og tage ansvar for egen jobsøgning.

Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og vores virksomhedsstrategi på vores hjemmeside her  

Arbejdsopgaver for jobkonsulenterne
Som jobkonsulent skal du gennem målrettede samtaler skabe motivation for, at borgeren opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder:

  • være koordinerende sagsbehandler
  • understøtte borgere i at kunne deltage aktivt i deres indsats mod arbejdsmarkedet
  • understøtte et tydeligt jobfokus for borgeren via samtaler og virksomhedsrettede indsatser
  • understøtte motivation, progression og udvikling af arbejdsevnen, så borgerne bliver mere jobparate
  • iværksætte parallelindsatser samtidigt med en virksomhedsrettet indsats
  • understøtte borgerens afklaring af arbejdsevnen via revalidering eller til fremlæggelse af sagen for jobcentrets rehabiliteringsteam 
  • varetage myndighedsopgaven for en del af borgerne i indsatsen
  • administrative opgaver, relevant registrering m.m.

Har du erfaring med eller interesse i skribent-opgaver i rehabiliteringsteamet, kan det være en mulighed at kombinere opgaverne som jobkonsulent med skribent-opgaver i rehabiliteringsteamet.   


Din profil:
Vi søger medarbejdere, som:

  • har uddannelse og erfaring som socialrådgiver/socialformidler
  • har erfaring med den arbejdsmarkedsrettede indsats for udsatte borgere
  • behersker lovgivningen og de muligheder, der findes for at kunne tilrettelægge en individuel og målrettet indsats mod selvforsørgelse.
  • har en god social forståelse, empati og kendskab til arbejdsmarkedet
  • er indstillet på at arbejde efter tydelige mål og konkrete resultater
  • har lyst til og flair for den administration, som følger med sagsbehandlingen
  • er en stærk IT-bruger, der gerne erfaring med Fasit
  • kan have mange bolde i luften i en til tider hektisk hverdag og samtidig arbejde systematisk og metodisk
  • er fleksibel i sin tilgang til opgaveløsningen og trives med løbende justeringer af indsatsen og arbejdsopgaver
  • har blik for de muligheder det giver at indgå i et konstruktivt teamsamarbejde

Personligt skal du gerne

  • være en teamplayer med gode samarbejdsevner og sociale kompetencer
  • have mod på mangeartede arbejdsopgaver og evnen til at arbejde i en uforudsigelig hverdag
  • være serviceminded og åben overfor nye udfordringer samt kunne arbejde selvstændigt
  • forstå at administrativt arbejde og systematik understøtter opgaveløsning og effekt

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • en attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange samarbejdspartnere
  • engagerede og dygtige kolleger og ledere
  • et job med gode muligheder personlig og faglig udvikling
  • mulighed for supervision
  • fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen i det omfang arbejdet tillader det

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK samt lokal forhåndsaftale med DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Henriette Christensen på telefon +4541859605.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  02-08-2023
 
Vi forventer, at afholde samtaler den 11. august.

Om os
I Center for Job og Integration varetager den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. Vi er ca. 130 ansatte fordelt i fem afdelinger. Fire afdelinger arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Derudover udgør Sanktionsenheden en afdeling. I hele centeret arbejder vi tæt sammen i et teamsamarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter.

Centeret er en del af driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Læs mere om Center for Job og Integration her.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

02-08-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/2-jobkonsulenter-socialradgiver-soges-til-center-for-job-og-integration-aarhus-k/xr0qez/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873202

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet